Henry Taube | |
---|---|
Personlig information | |
Født | 30. november 1915 Neudorf, Saskatchewan, Canada |
Død | 16. november 2005 (89 år) Palo Alto, Californien, USA |
Bopæl | Saskatchewan Palo Alto (til 2005) |
Barn | Karl Taube |
Uddannelse og virke | |
Uddannelsessted | Saskatchewan Universit, University of California, Berkeley (til 1940), Luther College |
Medlem af | Royal Society (fra 1988), Brasilianske videnskabsakademi, Ungarsk Videnskabsakademi, National Academy of Sciences (fra 1959), American Academy of Arts and Sciences med flere |
Beskæftigelse | Universitetsunderviser, kemiker |
Fagområde | Kemi |
Arbejdsgiver | University of Chicago, Stanford University, Cornell University |
Nomineringer og priser | |
Udmærkelser | Oesper Award (1986), Guggenheim-Stipendium (1949, 1955), Foreign Member of the Royal Society (1988), Amerikan Chemical Society-prisen for uorganisk kemi (1981), Glenn T. Seaborg Award for Nuclear Chemistry (1955) med flere |
Nobelpris | Nobelprisen i kemi 1983 |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. |
Henry Taube, Ph.D, M.Sc, B.Sc., FRSC (født 30. november 1915, død 16. november 2005) var en canadisk født amerikansk kemiker, der modtog nobelprisen i kemi i 1983 for "sit arbejde med mekanismerne i elektronoverførselsreaktioner, særligt i metalkomplekser."[1] Han var den anden canadisk fødte kemiker, der modtog denne nobelpris, og han er fortsat den eneste nobelprismodtager fra Saskatchewan. Taube blev uddannet på University of Saskatchewan, og læste herefter en Ph.D fra University of California, Berkeley. Efterfølgende arbejdede han på Cornell University, University of Chicago og Stanford University.
Udover nobelprisen modtog Taube også andre store videnskabelige hæderspriser, inklusive Priestley Medal i 1985 og to Guggenheim Fellowships tidligt i hans karriere (1949 og 1955), samt adskillige æresdoktorater. Hans forskning omhandlede primært redoxreaktioner, overgangsmetaller og brugen af isotopmærkede forbindelser til at følge reaktioner. Han havde over 600 publikationer inklusive én bog, og han var vejleder for over 200 studerende i løbet af sin karriere.
Taube og hans kone havde tre børn, og hans søn Karl er antropolog på University of California Riverside.