Holocaust er betegnelsen for de folkemord det Nazistiske regime udførte i årene 1933 til 1945, hvor der blandt andre døde omkring 6 millioner jøder.[1]
Nationalsocialisterne gav udryddelsen navnet die Endlösung (= endelig løsning), dvs. løsningen på det "jødeproblem", som bl.a. Hitler beskrev i sin bog Mein Kampf (1924). I Vesttyskland blev "holocaust" kåret til "årets ord" i 1979 efter fjernsynsserien af samme navn. I 1986 kom det med i tyske retskrivningsordbøger.[2]
Generelplan Ost (Generalplan Øst) var en strategisk tysk plan for udrensningen og koloniseringen af de landområder tyskerne havde erobret i Østeuropa. Ifølge planen skulle op til 60% af den Østeuropæiske befolkning udryddes for at gøre Lebensraum (tysk for råderum for livsudfoldelse; biotop, levested; livsrum). Der levede ifølge en sovjetisk folketælling 162 millioner mennesker i Sovjetunionen i år 1937.[3]
Ordet er engelsk (af græsk holókaustos, hólos = fuldstændigt og kaustós = brændt) og er også kendt som Shoah (hebraisk: השואה, HaShoah, "katastrofe"; yiddish: חורבן, Churben eller Hurban,[4] fra det hebraiske ord for "udryddelse") og svensk förintelsen (tilintetgørelsen, udryddelsen).
Betegnelsen bruges også om undertrykkelse og udryddelse af andre folkegrupper som sintier og romaer, samt uønskede, Unerwünschte som homoseksuelle, Jehovas vidner, politiske modstandere og udviklingshæmmede. Under krigen kom sovjetiske, polske og andre krigsfanger til. Ca. 6 millioner var ofre for nazisternes udryddelsesstrategi i alle koncentrations- og udryddelseslejre.
Jødeforfølgelserne begyndte med særlove, der indskrænkede borgerrettigheder. Senere anvendtes internering og tvangsarbejde. Det kulminerede i deciderede udryddelseslejre som i Aktion Reinhard. SS-lejrsystemet strakte sig fra Frankrig og Norge til Grækenland og Kaukasus.
I 2009 blev der i Wien oprettet et institut til holocauststudier, Wiens Wiesenthal Institut for Holocaust Studier (VWI).