Hvalros | |
---|---|
![]() Hanhvalros. | |
Bevaringsstatus | |
![]() Sårbar (IUCN 3.1)[1] | |
Videnskabelig klassifikation | |
Domæne | Eukaryota |
Rige | Animalia (Dyr) |
Række | Chordata (Chordater) |
Klasse | Mammalia (Pattedyr) |
Orden | Carnivora (Rovdyr) |
Underorden | Pinnipedia (Sæler) |
Familie | Odobenidae (Hvalrosser) |
Slægt | Odobenus |
Art | O. rosmarus |
Videnskabeligt artsnavn | |
Odobenus rosmarus Linnaeus 1758 | |
Kort | |
![]() Hvalrossens udbredelse | |
Underarter | |
| |
Hjælp til læsning af taksobokse |
Hvalrossen (Odobenus rosmarus) er et havpattedyr, der tilhører underordenen Pinnipedia (sæler) og lever i spredte områder omkring Nordpolen i Ishavet og i subarktiske have på den nordlige halvkugle. Hvalrossen er den eneste nulevende art i familien Odobenidae og slægt Odobenus. Arten kan opdeles i underarterne[2] atlantisk hvalros (O. r. rosmarus), som lever i Atlanterhavet, stillehavshvalros (O. r. divergens) som lever i Stillehavet og O. r. laptevi, som lever i Laptevhavet i Ishavet.
Voksne hvalrosser kendes på deres stødtænder, knurhår og størrelse. Voksne hanner i Stillehavet kan veje mere end 2.000 kg[3] og er blandt sæler kun overgået af Søelefanter.[4] Hvalrosser lever hovedsageligt på lavt vand over kontinentalsoklen, hvor de bruger store dele af deres liv ved havisen, hvor de leder efter føde i form af bundlevende muslinger. Hvalrosser kan leve længe, og de er sociale dyr. De bliver betragtet som nøgleart i de arktiske havområder.
Hvalrossen spiller ofte en vigtig rolle i indfødte arktiske kulturer, der jagter hvalrossen for dens kød, fedt, skind, stødtænder og knogler. I 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet blev hvalrosser jagtet og dræbt i stort omfang for deres spæk, hvalroselfenben og kød. Populationen faldt drastisk i hele det arktiske område. Siden er bestanden vokset noget, selv om populationerne i Atlanterhavet og Laptevhavet stadig er spredte og langt mindre, end inden mennesket begyndte jagten.