IS-LM-modellen

IS-LM-modellen er en todimensionel makroøkonomisk model, der bruges som et pædagogisk redskab i undervisningen i makroøkonomi, især på universitetsniveau. IS-LM-modellen viser sammenhængen mellem renter og output (produktion og dermed indirekte beskæftigelse) på kort sigt i en økonomi. Skæringspunktet mellem de to kurver, IS-kurven og LM-kurven, illustrerer en samlet markedsligevægt i økonomien. IS-LM-modellen illustrerer betydningen af forskellige former for efterspørgselsstød (herunder virkningen af finanspolitik og pengepolitik) på output og giver dermed en forklaring af ændringer i nationalindkomsten på kort sigt, hvor priserne antages at være konstante eller i hvert fald ændrer sig med en vis træghed. Dermed kan modellen bruges til at foreslå passende tiltag til at stabilisere konjunkturerne. Den bruges også som en byggeklods, der illustrerer økonomiens efterspørgselsside, i mere omfattende modeller som IS-LM-PC-modellen eller AD-AS-modellen.

IS-LM-modellen blev udviklet af den senere Nobelpristager John Hicks i 1937 og senere udbygget af Alvin Hansen som en matematisk fremstilling af keynesiansk makroøkonomisk teori. Fra 1940'erne til midten af 1970'erne var modellen den førende ramme for makroøkonomisk analyse. I dag betragtes modellen i almindelighed som ufuldkommen og optræder stort set ikke i økonomiundervisning på mere avanceret niveau (kandidatniveau) eller i makroøkonomisk forskning, men den udgør stadig et vigtigt og pædagogisk indledende "værktøj" i de fleste makroøkonomiske lærebøger svarende til bachelorniveau på universiteterne.

Da pengepolitik siden 1980'erne og 1990'erne normalt ikke har forsøgt at styre pengemængden, hvilket var en central antagelse i den oprindelige IS-LM-model, men i stedet styrer renteniveauet direkte, har en række moderne udgaver af IS-LM-modellen ændret fortolkningen af, og i nogle tilfælde også navnet på, LM-kurven, og fremstiller den i stedet som en vandret linje, der viser centralbankens valg af renteniveau. Dette resulterer i en enklere model og menes at afspejle virkelighedens centralbankers adfærd i dag bedre.