Ideologikritik

Ideologikritik er en form for litteraturkritisk analysemetode, der fokuserer på at analysere litterære og audiovisuelle værkers (fx film og tv-serier) værdigrundlag, der kommer til udtryk på mere eller mindre implicit vis. Fokus ligger på at analysere og påvise teksters bagvedliggende ideologiske sympatier og derefter at kritisere disse værkers holdningsmæssige grundlag. Det handler således for ideologikritikken om at kigge ”mistænksomt på værker og afsløre dem som undertrykkelsesmekanismer.”^[1]

I dansk sammenhæng vandt ideologikritikken frem i løbet af 1970'erne og var især toneangivende frem til 1980.^[2] I Danmark var det især tidsskrifterne K&K og Litteratur og samfund, der stod for at introducere tilgangen. Ideologikritikken er særligt interesseret i, hvordan der er en sammenhæng mellem tekster og samfundet – herunder især magtstrukturer. Tilgangen har grobund i marxistisk teori og det er især den ungarske litteraturteoretiker Georg Lukács, der står for at udvikle ideologikritikken i sin tidlige form.

1. ^ Rita Felski (2004) “The Role of Aesthetics in Cultural Studies” in The Aesthetics of Cultural Studies (ed. Michael Bérubé). Malden, MA: Blackwell, p. 30
2. ^ Schou, Søren (2010): “Ideologikritik" i Litteraturens tilgange (red. Johannes Fibiger) København: Academica, s. 127.