Ilja M. Frank | |
---|---|
Personlig information | |
Født | 10. oktober 1908 Sankt Petersborg, Rusland |
Død | 22. juni 1990 (81 år) Moskva, Rusland |
Gravsted | Vvedenskoje Kirkegård |
Far | Mikhail Frank |
Søskende | Gleb Frank |
Uddannelse og virke | |
Uddannelsessted | Moskvas statsuniversitet (til 1930), Ruslands Videnskabernes Akademi |
Elev af | Sergej Ivanovitj Vavilov |
Professorater | medlem af Sovjetunions Videnskabakademi, professor, Akademiker af USSR |
Medlem af | Sovjetunionens videnskabsakademi, Tysk Videnskabsakademi i Berlin, Ruslands Videnskabernes Akademi (fra 1946) |
Beskæftigelse | Universitetsunderviser, fysiker |
Fagområde | Fysiker, fysik, kernefysik |
Arbejdsgiver | Lebedevsinstitut for fysik (1934-1970), Forenet institut for atomforskning, Institut for Atomforskning |
Arbejdssted | Sovjetunionen |
Nomineringer og priser | |
Udmærkelser | Venskaborden, Medalje "For tappert arbejde under den Store Fædrelandskrig 1941 til 1945"., Jubilæumsmedalje "For tappert arbejde (For militær tapperhed). For fejringen af 100-året for Vladimir Lenins fødsel", Leninordenen, Polarstjerneordenen med flere |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. |
Ilja Mikhajlovitj Frank (russisk: Илья́ Миха́йлович Франк) (født 23. oktober 1908, død 22. juni 1990) var en sovjetisk fysiker, der modtog nobelprisen i fysik i 1958 sammen med Pavel Aleksejevitj Tjerenkov og Igor Jevgenjevitj Tamm for sit arbejde med at forklare fænomenet Cherenkovstråling. Han modtog Stalinprisen i 1946 og 1953, og igen i 1971 (da prisen var omdøbt til Sovjetunionens statspris).[1]