Ingeborg Refslund Thomsen

Ingeborg Refslund Thomsen
Medlem af Folketinget
Embedsperiode 21. april 1953 – 14. maj 1957
Valgkreds	Haderslev m.fl. amters Amtskreds
Medlem af Landstinget
Embedsperiode 14. april 1947 – 20. april 1953
Valgkreds	Landstingsvalgt
Personlige detaljer
Født	17. juli 1891 Sønderborg, Slesvig-Holsten, Kongeriget Preussen
Død	24. marts 1972 (80 år) Aabenraa, Danmark
Gravsted	Aabenraa Kirkegård
Politisk parti	Det Radikale Venstre
Ægtefælle	Kresten Refslund Thomsen (1911-1960)
Mor	Helene Iversen
Far	H.P. Hanssen
Uddannelses­sted	Københavns Universitet
Links
Biografi på folketinget.dk
Informationen kan være hentet fra Wikidata.  [ redigér på Wikidata ]

Ingeborg Refslund Thomsen (født 17. juli 1891 i Sønderborg, død 24. marts 1972 i Åbenrå) var en dansk politiker og forfatter. Hun var medlem af Landstinget fra 1947 til 1953 og af Folketinget fra 1953 til 1957 for Det Radikale Venstre.^[1]

Refslund Thomsen var født Sønderborg i 1891. Hun var datter af redaktør og senere minister H.P. Hanssen og hustru Helene Hanssen (født Helene Lucie Iversen) der begge var aktive i den danske sag i Slesvig i tiden 1864.^[2] Familien flyttede fra Sønderborg til Åbenrå i 1893 hvor faren blev chefredaktør for den dansksprogede avis Hejmdal.^[3] Refslund Thomsen gik i tysk folkeskole og for at lære dansk sprog, kultur og historie bedre gik hun på Hejls Efterskole nær SKamlinglingsbanken i sommeren 1904, Ubberup Højskole ved Kalundborg i vinteren 1907-1907 og Marie Kruses Skole i Købenahvn 1907-1908. Hun blev student fra Kolding højere Almenskole 1908-1910 og tog filosofikum på Københavns Universitet i 1911.^[4][2]

Hun blev gift 26. september 1911 med Kresten Refslund Thomsen som var en ven af familien og redaktør på Hejmdal. Efter 1. verdenskrigs udbrud i 1914 redigerede hun Hejmdals søndagstillæg og fra 1916 til 1918 var hun og hendes døtre i Königsberg (det nuværende Kaliningrad) hvor hendes mand var udstationeret i tysk tjeneste.^[2] Efter genforeningen i 1920 blev Kresten Refslund Thomsen udnævnt til amtmand over Åbenrå Amt, og familien flyttede til embedsboligen Brundlund Slot i Åbenrå.^[2] Refslund Thomsen var aktiv i genforeningsarbejdet efter 1920: Hun var medlem af bestyrelsen for Sønderjysk Hjælpefond, medlem af Komiteen til Støtte for sønderjyske Børnehaver, formand for Børnehjemmet Lyshøj og formand for Dansk kvindesamfund i Åbenrå.^[5][4] Hun markerede sig imod krav om grænseflytning og nazismen i 1930'erne .^[5] Refslund Thomsen var også optaget af kvindesagen og havde allerede i sin eksamensstil ved studentereksamen argumenteret for valgret til kvinder.^[2]

Refslund Thomsen blev folketingskandidat for Det Radikale Venstre i Åbenråkredsen i 1939. I 1947 blev hun valgt til Landstinget af Landstinget og var landstingsmedlem fra 14. april 1947 til folketingsvalget 21. april 1953 hvor hun blev valgt til Folketinget.^[1] Hun blev genvalgt ved septembervalget i 1953 og genopstillede ikke ved valget i 1957^[5] Refslund Thomsen blev i 1947 som landstingsmedlem den første kvinde var der medlem af Det Udenrigspolitiske Nævn.^[2]

I 1960'erne var hun en kendt foredragsholder og fortæller i radio og tv.^[5]

Refslund Thomsen fik 5 døtre: Nanna (1912), Vibeke (1914), Gudrun (1915), Estrid (1922) og Ingeborg (1924).^[2] Hun døde i 1972 i Åbenrå og er begravet på Åbenrå Kirkegård.^[5]

Hun blev udnævnt til ridder af Dannebrog i 1964.^[2]

1. ^ ^{a b} Ingeborg Refslund Thomsen (RV), Folketinget, 31. maj 2022, hentet 2. februar 2023
2. ^ ^{a b c d e f g h} Hanne Christensen (20. oktober 2022), "Ingeborg Refslund Thomsen", Dansk Kvindebiografisk Leksikon, hentet 2. februar 2023 – via Lex.dk
3. ^ "Thomsen, Ingeborg Refslund, 1891-1972, politiker", Grænseforeningens leksikon, Grænseforeningen, hentet 2. februar 2023
4. ^ ^{a b} Emil Elberling; Victor Elberling (1950), Rigsdagens medlemmer gennem hundrede aar 1848-1948, vol. III, København, s. 238
5. ^ ^{a b c d e} Helge Larsen (18. juli 2011), "Ingeborg Refslund Thomsen", Dansk Biografisk Leksikon (3. udgave), hentet 2. februar 2023 – via Lex.dk