Internalitet

En internalitet er konsekvenser af en persons adfærd, som den pågældende ignorerer, når han eller hun træffer beslutninger. Det vil typisk dreje sig om langsigtede fordele eller omkostninger for en person, som vedkommende ikke tager i betragtning, når han eksempelvis beslutter at forbruge et gode. Personen maksimerer dermed ikke sin egen nytte, når der optræder internaliteter.

Der er udbredt empirisk belæg for, at internaliteter eksisterer i en række forskellige situationer. Mange adfærdsøkonomiske studier dokumenterer således, at individer kan have en tendens til at overforbruge nogle former for goder på grund af problemer med selvkontrol, eller fordi de ikke korrekt kan vurdere deres egen nytte ved forskellige typer forbrug (dvs. som følge af informationsfriktioner). Det kan f.eks. være indtagelsen af sukkerholdige varer, som på længere sigt får negative konsekvenser for helbredet. Et andet eksempel er energibesparende husholdningsapparater som lavenergi-køleskabe. Undersøgelser viser, at forbrugere efterspørger for få af disse i forhold til, hvordan de ville forbedre husholdningens økonomi. Et tredje eksempel, hvor internaliteter kan være store, er adfærden i forbindelse med lotterier.^[1]

1. ^ Spencer Bastani og Sebastian Koehne (2024): How Should Consumption Be Taxed? FinanzArchiv/European Journal of Public Finance vol. 80 no. 3.