Ivan Pavlov

Ivan Pavlov
Personlig information
Født	26. september 1849 Rjasan, Rjasan oblast, Rusland
Død	27. februar 1936 (86 år) Sankt Petersborg, Rusland
Dødsårsag	Lungebetændelse
Gravsted	Literatorskije mostki
Ægtefælle	Serafima Pavlova (fra 1881)
Børn	Vera I. Pavlova[1], Владимир Иванович Павлов[2], Виктор Иванович Павлов[3], Всеволод Иванович Павлов[4]
Uddannelse og virke
Uddannelses­sted	Militærmedicinske akademi, S.M. Kirov (fra 1875), Sankt Petersborgs Statsuniversitet (fra 1870)
Elev af	Elias von Cyon
Medlem af	Royal Society (fra 1907), Académie des sciences, Sovjetunionens videnskabsakademi, Det Kongelige Nederlandske Videnskabsakademi, National Academy of Sciences (fra 1908) med flere
Beskæftigelse	Forsker, fysiolog, læge, kemiker, neurolog
Fagområde	Fysiologi, uddannelse
Arbejdsgiver	Militærmedicinske akademi, S.M. Kirov (fra 1890), Sankt Petersborgs Statsuniversitet, Institutet for eksperimental medicin (fra 1890)
Elever	Lev Pavlovitj Rosanov, Gleb Vassilievitch von Anrep, Yevgeny Kreps[5], Pjotr Kupalov, Leon Orbeli med flere
Påvirket af	Karl Vogt
Nomineringer og priser
Udmærkelser	Ridder af Æreslegionen, Sankt Stanislaus-ordenen, Cothenius-medalje (1903), Croonian Medal and Lecture (1928), æresdoktor ved Sorbonne (1925) med flere
Nobelpris	Medicin 1904
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.  [ redigér på Wikidata ]

Ivan Petrovitj Pavlov (russisk: Ива́н Петро́вич Па́влов, tr. Iván Petróvitj Pávlov; født 14. september 1849 i Rjasan, Det Russiske Kejserrige, død 27. februar 1936 i Leningrad, Sovjetunionen) var en russisk videnskabsmand og psykolog, der omkring år 1900 begyndte at studere den menneskelige refleks.

Pavlov var uddannet ved det militær-medicinske akademi i Sankt Petersborg. Derefter var han på en toårig studierejse til Tyskland og Frankrig. I 1890 blev han udnævnt til professor i farmakologi og fra 1897 også i fysiologi ved det militær-akademiske akademi. Fra 1891 var han samtidig leder af den fysiologiske afdeling ved instituttet for eksperimentel medicin. Det lykkedes Pavlov, vha. en banebrydende operationsteknik, at analysere fordøjelseskirtlernes fysiologi. For dette arbejde fik han Nobelprisen i medicin i 1904.

Pavlov studerede de højere hjerneafsnits funktioner, hvilket førte ham ind på psykologi og psykiatri, da den betingede refleks bidrager til at forklare fænomener som søvn, temperament, tvangsneuroser, paranoia og mere. På denne måde kombinerede han sin viden inden for de forskellige grene af naturvidenskaben. Han er ikke decideret en adfærdspsykolog, men han medtages fordi, han havde stor betydning for behaviorismen. Den britiske filosof Bertrand Russell var en entusiastisk fortaler for vigtigheden af Pavlovs arbejde med bevidsthedsfilosofi.^[6]

1. ^ Navnet er anført på engelsk og stammer fra Wikidata hvor navnet endnu ikke findes på dansk.
2. ^ Navnet er anført på russisk og stammer fra Wikidata hvor navnet endnu ikke findes på dansk.
3. ^ Navnet er anført på russisk og stammer fra Wikidata hvor navnet endnu ikke findes på dansk.
4. ^ Navnet er anført på russisk og stammer fra Wikidata hvor navnet endnu ikke findes på dansk.
5. ^ Navnet er anført på engelsk og stammer fra Wikidata hvor navnet endnu ikke findes på dansk.
6. ^ Russell, Bertrand (1931), The Scientific Outlook, London: George Allen & Unwin.