J.F. Willumsen

J.F. Willumsen
J.F. Willumsen i 1900
Personlig information
Født	7. september 1863 København, Danmark
Død	4. april 1958 (94 år) Cannes, Frankrig
Bopæl	København
Ægtefæller	Edith Willumsen (fra 1903), Juliette Willumsen (1890-1902)
Børn	Bode Willumsen, Jan Bjørn Willumsen
Uddannelse og virke
Uddannelses­sted	Det Kongelige Danske Kunstakademi
Elev af	P.S. Krøyer, Laurits Tuxen
Beskæftigelse	Kunstmaler, billedhugger, grafiker, fotograf, arkitekt, keramiker
Elever	Benedicte Brummer, Ebbe Kornerup
Kendte værker	En bjergbestigerske, Vinterdag på Montmartre, Jotunheim
Genre	Portræt
Bevægelse	Symbolisme, Pont-Aven-skolen
Nomineringer og priser
Udmærkelser	Prins Eugens Medalje (1947)
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.  [ redigér på Wikidata ]

Jens Ferdinand Willumsen (født 7. september 1863 i København, død 4. april 1958 i Cannes)^[1] var en af pionererne bag det moderne gennembrud i dansk billedkunst omkring 1900. Han var primært maler, men mestrede de fleste kunstarter og arbejdede desuden som billedhugger, grafiker, keramiker, arkitekt og fotograf.

J.F. Willumsen studerede ved Det Kongelige Danske Kunstakademi fra 1881 til 1885. Efter tre forgæves forsøg på at blive indstillet til afgangsprøven på Kunstakademiet, studerede han på Kunstnernes Frie Studieskoler i København. I 1891 var han med til at stifte Den frie Udstilling, hvis udstillingsbygning han tegnede i 1898.

Willumsen opholdt sig i hovedparten af sit liv uden for Danmarks grænser, hovedsageligt i Frankrig, hvor han under et ophold i Paris 1890-94 blev præget af symbolismen. I de følgende årtier blev han eksponent for flere af epokens kunstretninger og hans stil ændredes i mere ekspressiv retning.

1. ^ "J.F. Willumsen". Dansk Biografisk Leksikon (lex.dk online udgave).