Joan Robinson | |
---|---|
Personlig information | |
Født | Joan Violet Maurice 31. oktober 1903 Camberley, Storbritannien |
Død | 5. august 1983 (79 år) Cambridge, Storbritannien |
Far | Frederick Barton Maurice |
Mor | Margaret Helen Marsh |
Søskende | Nancy Maurice |
Ægtefælle | Austin Robinson |
Uddannelse og virke | |
Uddannelsessted | University of Cambridge, St Paul's Girls' School, Girton College |
Medlem af | American Academy of Arts and Sciences, British Academy |
Beskæftigelse | Universitetsunderviser, økonom |
Arbejdsgiver | Newnham College |
Elever | Amartya Sen |
Nomineringer og priser | |
Udmærkelser | Doctorat honoris causa de l'université de Rennes (1959), Fellow of the British Academy, Fellow of the American Academy of Arts and Sciences |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. |
Joan Violet Robinson (født 31. oktober 1903 i Camberley[1] i Surrey, død 5. august 1983 i Cambridge, England) var en britisk økonom, der er kendt for sine omfattende bidrag til økonomisk teori. Hun omtales som en af 1900-tallets betydeligste økonomiske tænkere[2] og nævntes i 1970'erne som en oplagt kandidat til Nobelprisen i økonomi, som hun dog aldrig nåede at få.[1][3][4] Mange økonomer betragter hende som den vigtigste økonom efter økonomiprisens indstiftelse i 1969, der aldrig opnåede at få prisen.[5][6][7] I en portrætartikel i 1976 udråbte New York Times hende til "britisk økonomis dronningemoder" og den formodentlig største kvindelige økonom nogensinde.[8]
Robinsons vigtigste forskningsbidrag har været indenfor keynesiansk makroøkonomisk konjunkturteori, hvor hun optrådte som en original fortolker af Keynes-inspirerede synspunkter, indenfor pris- og konkurrenceteori og indenfor kapital- og vækstteori.[2] Hun var ophavskvinde til begrebet monopson og grundlagde sammen med Edward Chamberlin studiet af den vigtige markedsstruktur monopolistisk konkurrence, som navnet antyder en mellemform mellem ren monopolvirksomhed og en idealiseret fuldkommen konkurrence-situation. I sit hovedværk The Accumulation of Capital udviklede hun en keynesiansk tankegang for, hvad der betinger udviklingen i kapitalapparatet og den økonomiske vækst på helt lang sigt, som dog aldrig blev toneangivende. Hun var sammen med Piero Sraffa hovedpersonerne på den britiske side i den såkaldte kapitalkontrovers, en berømt intellektuel økonomisk debat i 1960'erne mellem "de to Cambridger", dvs. på den ene side økonomer fra University of Cambridge i England og på den anden prominente forskere som Robert Solow og Paul Samuelson fra Massachusetts Institute of Technology (MIT), der ligger i bydelen Cambridge i Boston i USA.
<ref>
-tag; ingen tekst er angivet for referencer med navnet GrandDame
<ref>
-tag; ingen tekst er angivet for referencer med navnet armstrong
<ref>
-tag; ingen tekst er angivet for referencer med navnet ifro