Johannes Humlum | |
---|---|
Født | 14. juli 1911 |
Død | 13. juni 1990 (78 år) |
Nationalitet | Dansk |
Uddannelse og virke | |
Beskæftigelse | Geograf |
Arbejdsgiver | Aarhus Universitet |
Nomineringer og priser | |
Udmærkelser | Ridder af 1. grad af Dannebrog |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. |
Johannes Peter Christian Nikolaj Humlum (født 14. juli 1911 i Holstebro, død 13. juni 1990) var en dansk geografisk forsker.
Humlum blev født i Holstebro. Allerede i skoletiden fattede han interesse for geografifaget, og efter at have taget sin studentereksamen i 1929 i Roskilde, blev han optaget som geografistuderende ved Københavns Universitet. I 1935 blev han cand.mag. i geografi og naturhistorie, og efter kortvarige ansættelser, ved bl.a. Handelshøjskolen i København og Københavns Universitet, blev han i 1943 professor i geografi ved Aarhus Universitet. Her blev han, indtil han i 1981 gik på pension. Humlum skrev, foruden tidsskriftartikler, adskillige fagbøger, som han samlede stof til gennem talrige ekspeditioner og studierejser. Af disse er her et lille udpluk: