John B. Goodenough

John B. Goodenough
9. december 2019
Personlig information
Født	25. juli 1922 Jena, Thüringen, Tyskland
Død	25. juni 2023 (100 år) Austin, Texas, USA
Gravsted	Austin Memorial Park Cemetery
Nationalitet	Amerikansk
Far	Erwin Ramsdell Goodenough
Søskende	Ward Goodenough
Uddannelse og virke
Uddannelses­sted	University of Chicago, Yale University
Medlem af	Royal Society (2010), Association for Computing Machinery (fra 1995), National Academy of Engineering (fra 1976), Académie des sciences (fra 1992), National Academy of Sciences (fra 2012)
Beskæftigelse	Universitetsunderviser, fysiker, opfinder, meteorolog
Fagområde	Materialevidenskab, lithium-ion batteri, faststoffysik, Nobelprisen
Arbejdsgiver	University of Oxford (1976-1986), United States Air National Guard (1942-1948), Massachusetts Institute of Technology, University of Texas at Austin
Påvirket af	Nevill Francis Mott, Philip Warren Anderson, John C. Slater, Jay Wright Forrester
Nomineringer og priser
Udmærkelser	Charles Stark Draperpris (2014), Foreign Member of the Royal Society (2010), Alternativ pris for brændstofinnovation for transport (2015), Welch's kemipris (2017), Von Hippel Award (1989) med flere
Eksterne henvisninger
John B. Goodenoughs hjemmeside
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.  [ redigér på Wikidata ]

John Bannister Goodenough (25. juli 1922 i Jena, Tyskland, død 25. juni 2023) var en amerikansk fysiker og professor.

Goodenough var med-opfinder af det genopladelige lithium-ion-batteri, han udviklede det i 1980. Sammen med et team af ingeniører fra University of Texas blev udviklet arvtageren til lithium-ion-batteriet. Det nye batteri kan lagre tre gange så meget energi som det tidligere lithium-ion-batteri og virker ved fuld kapacitet i helt ned til -20 grader, hvor et lithium-ion-batteri i dag skal varmes op til 20 plusgrader for at yde sit bedste.^[1]

Han modtog i 2019 Nobelprisen i kemi i en alder af 97 år, og blev dermed den ældste vinder af en Nobelpris nogensinde.

1. ^ Behrendt, Maria. "3x energi og nul brandfare: Manden bag lithium-ion-batteri er klar med arvtager". DR. Hentet 10. marts 2017. {{cite web}}: Teksten "DR" ignoreret (hjælp); Teksten "Viden" ignoreret (hjælp)