John Flamsteed | |
---|---|
Personlig information | |
Født | 19. august 1646 Denby, Storbritannien |
Død | 31. december 1719 (73 år) Burstow, Storbritannien |
Gravsted | Church of St Bartholomew |
Ægtefælle | Margaret Flamsteed |
Uddannelse og virke | |
Uddannelsessted | Jesus College (fra 1670), University of Cambridge (til 1674), Derby School (til 1662) |
Elev af | Isaac Newton |
Medlem af | Royal Society (1677-1709) |
Beskæftigelse | Astronom |
Fagområde | Astronomi |
Arbejdsgiver | Royal Greenwich Observatory (1675-1719) |
Arbejdssted | Royal Greenwich Observatory (fra 1676), England |
Elever | Edmond Halley |
Kendte værker | Flamsteedbetegnelse[1], Atlas Coelestis[2], Royal Greenwich Observatory, Historia Coelestis Britannica[3], Sanson–Flamsteed projection[4] |
Nomineringer og priser | |
Udmærkelser | Fellow of the Royal Society (1676) |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. |
John Flamsteed (født 14. august 1646 i Denby, død 31. december 1719 i Burstow) var en engelsk astronom.
Flamsteed var uddannet til præst, men blev ved Sacroboscos bog De sphaera ført til astronomien, kom 1670 i forbindelse med Newton i Cambridge og fik 1674 i opdrag at beregne månens kulminationstid for deraf at udlede tiden for floden; herved kom han med i den af Karl II nedsatte kommission til bedømmelse af den af Le Sieur de Saint-Pierre i forslag bragte metode til bestemmelse af længden til søs ved månedistancer. Da Flamsteed stærkt hævdede nødvendigheden af nyere stjernekataloger og bedre månetabeller, gav dette stødet til grundlæggelsen af observatoriet i Greenwich. I 1675, hvis første direktør Flamsteed blev med titlen Astronomer Royal. Samme år trådte han ind i den gejstlige stand og blev præst i Burstow i Surrey. Lige til sin død arbejdede Flamsteed ivrig mod det stillede mål, først med de simple instrumenter, han havde benyttet i Derby, fra 1689 med en efter hans forslag konstrueret murkvadrant.
Resultatet af hans talrige observationer er nedlagt i den første moderne stjernekatalog Historia coelestis britannica[5] og Atlas coelestis (1729 med 25 kort, og 1753 med 28 kort, af Fortin besørget en mindre udgave, 1776). Flamsteeds øvrige mindre arbejder er trykte i Philosophical Transactions of the Royal Society.