Kirkeårets liturgiske farver | |
---|---|
Advent | |
Jul | |
Stefan | |
Nytårsdag | |
Helligtrekonger | |
Fasten | |
Mar. Beb. | |
Palmesøndag | |
Skærtorsdag | |
Langfredag | |
Påske | |
Store bededag | |
Kr. Him. | |
Pinse | |
Trinitatis | |
Trinitatis-tiden | |
Allehelgen |
Jul er en årlig højtid for fejringen af Kristi fødsel, midvinter med flere .[1] Datoen er traditionelt fastsat til den 25. december,[2] som er en helligdag. Selve navnet jul stammer fra den førkristne festperiode.[3]
I Danmark påbegynder den evangelisk-lutherske kirke fejringen af jul aftenen før juledag (juleaften, den 24. december). Liturgisk er juledag (den 25. december) højtid, hvilket vil sige, at fejringen begynder med 1. vesper (der er en bøn der bruges i den katolske kirke), der bedes den 24. december sidst på eftermiddagen, og fortsætter selve juledag. Vesper bruges ikke i de protestantiske kirker.
Juletiden (i folkelig forstand) omfatter i Danmark tiden fra lillejuleaften (23. december) til 2. juledag (26. december). Forud for julen er advent, som er en stille forberedelsestid, som starter fire søndage før jul. Liturgisk er juletiden fra den 24. om aftenen til helligtrekongersdag den 6. januar (epifani) eller til Herrens dåb.
Katolikker fejrer Jesu fødsel den 25. december.[4] Liturgisk begynder dagen den 24. om aftenen (1. vesper) og fejres med midnatsmesser [5] og højmesse juledag.[6] I den Koptiske kirke, Ortodokse kirke og den armenske kirke fejres julen 6. januar.
Fra de tidligste skriftlige vidnesbyrd beskrives julefejringen med udtrykket at "drikke jul", der stammer fra førkristen tid. Vikingetidens jul indbefattede fejringer med store mængder mad og mjød. Som et led i indførslen af kristendommen i Norden, lod kirken hedningene beholde deres æde- og drikkegilde, men overtalte dem til at drikke for Jesusbarnet i stedet for Odin og Thor.[7][8][9]