Karl Ziegler | |
---|---|
Personlig information | |
Født | 26. november 1898 Helsa, Hessen, Tyskland |
Død | 12. august 1973 (74 år) Mülheim an der Ruhr, Nordrhein-Westfalen, Tyskland |
Gravsted | Hauptfriedhof Mülheim an der Ruhr |
Nationalitet | Tysk |
Uddannelse og virke | |
Uddannelsessted | Philipps-Universität Marburg, RWTH Aachen |
Medlem af | Royal Society of Edinburgh, Royal Society (fra 1971), Nordrhein-Westfälische Akademie der Wissenschaften und der Künste, Deutsche Akademie der Naturforscher Leopoldina (fra 1938), Bayerische Akademie der Wissenschaften |
Beskæftigelse | Universitetsunderviser, kemiker, ingeniør |
Fagområde | Uorganisk kemi |
Arbejdsgiver | Ruprecht-Karls-Universität Heidelberg, Philipps-Universität Marburg, RWTH Aachen, Martin-Luther-Universität Halle-Wittenberg, Johann Wolfgang Goethe-Universität, Max-Planck-Institut für Kohlenforschung (1943-1969) |
Arbejdssted | Aachen, Heidelberg |
Nomineringer og priser | |
Udmærkelser | Carl-Engler-medaljen (1958), Großes Verdienstkreuz mit Stern und Schulterband des Verdienstordens der Bundesrepublik Deutschland, Foreign Member of the Royal Society (1971), Pour le Mérite for videnskab og kunst, Tysk Forsknings Hall of Fame (2010) med flere |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. |
Nobelprisen i kemi 1962 |
Karl Waldemar Ziegler (født 26. november 1898, død 12. august 1973) var en tysk kemiker, der modtog nobelprisen i kemi i 1963 sammen med Giulio Natta for deres arbejde med polymerer. Nobelpriskomiteen anerkendte hans "fremragende arbejde med organometalliske forbindelse [som]... ledte til nye polymeriseringsreaktioner og... banede vejen for nye og meget anvendelige industrielle processer".[1] Han er også kendt for sin forskning af frie radikaler, mangeleddede ring og organometalliske forbindelser samt for udviklingen af Ziegler–Natta katalysatoren. En af de mange hædersbevisninger, som Ziegler modtog, var Werner von Siemens Ring i 1960 som han fik sammen med Otto Bayer og Walter Reppe for at udvide den videnskabelige viden og tekniske udvikling af nye syntetiske materialer.[2]