En karyatide er en kvindefigur, der i arkitektur er udsmykning eller en søjle. Karyatiden kan have en reel bærende funktion ved at understøtte et tagudhæng, eller den kan blot fungere som udsmykningssøjle - pilaster - på en bygning. Karyatider kendes fra antik græsk arkitektur, men bruges også i vor tid. I København og Wien ses flere huse fra 1800-tallet med karyatider.
Den mandlige pendant til karyatiden er en atlant, opkaldt efter den græske sagnhelt Atlas.