Kompleks analyse eller kompleks funktionsteori er den gren indenfor matematikken, som undersøger funktioner af komplekse tal. Man studerer specielt såkaldte holomorfe funktioner, funktioner som er afledede i kompleks betydning.[1] Kompleks differentiabilitet har meget større konsekvenser end almindelig reel differentiabilitet. Fx er hver holomorf funktion repræsenterbar som en potensrække i enhver åben skive i sin definitionsmængde.[1] Specielt er holomorfe funktioner uendeligt differentierbare, hvilket er langt fra tilfældet for reelle differentierbare funktioner.[1] De fleste elementære funktioner såsom polynomier, eksponentialfunktionen og de trigonometriske funktioner er holomorfe.[1]