Kronhjort | |
---|---|
Bevaringsstatus | |
Ikke truet (IUCN 3.1)[1] | |
Ikke truet (DKRL)[2] | |
Videnskabelig klassifikation | |
Rige | Animalia (Dyr) |
Række | Chordata (Chordater) |
Klasse | Mammalia (Pattedyr) |
Orden | Artiodactyla (Parrettåede hovdyr) |
Familie | Cervidae (Hjorte) |
Slægt | Cervus |
Art | C. elaphus |
Videnskabeligt artsnavn | |
Cervus elaphus Linnaeus 1758 | |
Hjælp til læsning af taksobokse |
Kronhjorten (Cervus elaphus særligt om hannen) kønsneutralt kaldt krondyr eller kronvildt tilhører hjortefamilien. Hjorten har et stort gevir på ca. 1 m med ca. 12–14 takker (ender). På gamle hjorte kan der være helt op til 16 takker (ender)[3]. Jægere bruger antallet af takker (ender) til at beskrive dyrene. Fx en 16-ender.
Normalt lever krondyrene adskilt i han- og hunflokke, rudler. En han kaldes en hjort, en hun en hind og ungdyrene er kalve. Kalve fra foregående år kaldes smaldyr. En hjort med kun én spids uden ender kaldes en spidshjort, og en hind, der er over ét år, men ikke er gået i brunst, kaldes en smalhind.[4]
Dyrehaven ved København er berømt for flokke af krondyr, der er så vant til mennesker, at de er lette at komme tæt på. Desuden er der et antal hvide krondyr - genimporteret fra Bornholm - som ikke er ægte albinoer.
I Nordamerika findes arten wapiti, der regnes til samme slægt. I Asien findes Maralhjorten, som også er i slægt med kronhjorten og Wapitien. I 2000'erne er krondyrbestanden i Danmark oppe på ca. 14.000 stk. En fremgang fra 5.000 i starten af 1990'erne.[kilde mangler]