Our website is made possible by displaying online advertisements to our visitors.
Please consider supporting us by disabling your ad blocker.

Responsive image


Krydstogtskib

For alternative betydninger, se Liner.
Krydstogtskib på vej ud af New Yorks havn

Et krydstogtskib (også kaldet krydstogtsliner eller blot liner) er et passagerskib, der har som hovedformål at medtage passagerer på ferie. Ofte er rejsen, skibets faciliteter og destinationerne i sig selv en del af oplevelsen. Et krydstogtskibs formål er som regel at sejle passagerer på rundrejse i en nærmere angivet region eller del af et kontinent, hvorimod en oceanliner er et større passagerskib, der sejler i fast rutefart typisk over et ocean (fx mellem England og New York). Transport er ikke det primære formål.

Et skib, der tillige medtager tog og/eller biler og sejler mellem faste destinationer (fx København og Oslo), benævnes færge eller cruisefærge og kendetegnes især ved at have et gennemgående, åbent dæk.

Krydstogtskibe kan kategoriseres efter anvendelse og størrelse. Store markeder for krydstogtskibe findes især i Caribien og Middelhavet. I Danmark er København, Rønne og Aarhus de mest populære destinationer. De krydstogtskibe, der kommer til København, er mellem 3000 og 140.000 bruttotons store, mellem 100 og 330 meter lange og har plads til mellem 100 og 3600 passagerer. De lægger til ved Langeliniekajen, Oceankaj, Nordre Toldbod og Frihavnen. Verdens største krydstogtskibe er pt. Oasis of the Seas og Allure of the Seas fra Royal Caribbean.


Previous Page Next Page