Landsbyer i Danmark

Ved landsbyer forstås i Danmark i almindelighed bebyggelser, hvis indbyggere fortrinsvis ernærer sig ved landbrug og som har mindre end 200 indbyggere (modsat landbrugsbyer, hvis indbyggere fortrinsvis ernærer sig ved landbrug, men som har så mange indbyggere – mere end 200 – at de medregnes blandt de bymæssige bebyggelser).

Geografen Aage Aagesen nævner, at en bebyggelse skal have mindst tre bondegårde for at kunne regnes som en landsby.^[1] Ved siden af gårdene kan der tillige forekomme andre bygninger såsom huse (blandt andet smedje), kirke, skole, kro og lignende.

1. ^ Aage Aagesen: Befolkningen (Atlas over Danmark, serie I, bind II), s. 40