Logik

Der er ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. Begrundelsen kan findes på diskussionssiden eller i artikelhistorikken. Du kan hjælpe ved at angive kilder til de påstande, der fremføres. Hvis ikke der tilføjes kilder, vil artiklen muligvis blive slettet (februar 2018) (Lær hvordan og hvornår man kan fjerne denne skabelonbesked)

Logik (fra græsk λόγος, logos = sprog, ord, system, samling) er en filosofisk disciplin, der undersøger hvorvidt argumenter er i overensstemmelse med de klassiske tankelove, såsom kontradiktionsprincippet, den udelukkede midte og identitetsloven.

Disciplinen kan inddeles i formel og uformel logik.

I formel logik tester man gyldigheden, som har at gøre med hvorvidt de enkelte dele i givne argumenter følger af hinanden (qua strukturen).
I uformel logik tester man sandheden, som har med argumentets indhold og semantik at gøre.

Herudover arbejder man med holdbarhed.
Når et arguments konklusion med logisk nødvendighed følger af præmisserne, så er argumentet gyldigt.^[1]
Når selve indholdet af et gyldigt argument også er sandt, så er det holdbart.^[2]

Et argument kan se sådan ud:

1. Præmis: "Hvis du er en kat, så er du et reptil."
2. Præmis: "Du er en kat."
3. Konklusion: "Derfor er du et reptil."

Vi kan formalisere det således:

• P1: Hvis A, så B
• P2: A
• K: Derfor B

Med logiske konnektiver (forbindelsesled) skrives dette som:

• A → B
• A
• ∴ B

Argumentet er gyldigt, men det er ikke sandt, da katte for det første ikke er reptiler (men pattedyr), da man for det andet ikke kan være et reptil og et pattedyr på samme tid, og da man for det tredje enten må være et reptil, eller være noget andet end et reptil.

Historisk stammer den klassiske logik fra Aristoteles. Hans syllogismer var standard inden for logikken helt op til 1879, hvor Gottlob Frege udgav sin Begriffsschrift, som var en milepæl i filosofien og moderne logik, matematik og datalogi.^[3]

1. ^ Jon Espersen: Logik og argumenter, s. 26
2. ^ Jon Espersen: Logik og argumenter, s. 30
3. ^ Vor tids filosofi 2. Videnskab og sprog, s. 55