Luftforurening er betegnelse for et uønsket højt indhold af skadelige partikler el. gasser i luften. Det kan eksempelvis omfatte luftarter, som drivhusgasserne CO2 og freon eller partikler fra forskellige tungmetaller. Luftforurening skyldes først og fremmest bilers udstødningsgas samt røg fra industrivirksomheder, opvarmning og forbrænding. Udledning af uønskede gasser og partikler til atmosfæren forkorter menneskers liv[1] og vurderes som medvirkende til langsigtede klimaændringer, som vil påvirke levevilkårene på Jorden.