Our website is made possible by displaying online advertisements to our visitors.
Please consider supporting us by disabling your ad blocker.

Responsive image


Lygten Station

Lygten Station som kulturhus.
Den gamle udgang til perronen.

Lygten Station (København L) er en stationsbygning i Københavns nordvestkvarter, der oprindeligt fungerede som endestation for Slangerupbanen fra dens opførelse i 1906 indtil 24. april 1976, hvor banen omlagdes til Svanemøllen Station i forbindelse med banens omdannelse til S-bane året efter. Den er placeret ved siden af den nuværende Nørrebro Station og blev tegnet af Statsbanernes overarkitekt Heinrich Wenck. I 1992 blev bygningen fredet.

Stationsbygningen husede frem til 2013 Miljøcenter Bispebjerg, og danner nu ramme for kultur i og for København. Siden 2007 har FilmStationen hver anden uge omdannet stationen til biograf, og i sensommeren 2008 blev stationsbygningen lanceret som nyt kulturhus med navnet Lygten Station, der blandt andet arrangerer koncerter, standupcomedy og andre kulturelle arrangementer i den gamle station. Frem til 2019-06 afholdt Dansk Jernbane-Klubs lokalafdeling DJK Hovedstadsområdet medlemsmøder i stationsbygningen og bevarede derved på sin vis forbindelsen med fortiden.

I løbet af sommeren 2013 blev der lagt op til, at Lygten Station skulle lukkes som kulturhus pr. 1. januar 2014 som følge af sparekrav fra Københavns Kommune. På et møde i Kultur- og Fritidsudvalget 15. august 2013 tilkendegav et flertal imidlertid, at Lygten Station skulle bevares som kultursted.[1]

Ved siden af stationen løber vejen Lygten, der forbinder Nørrebrogade/Frederikssundsvej med Tagensvej og løber forbi Nørrebro Bycenter, som ligger hvor stationens spor og perron i sin tid var. Lygten er opkaldte efter Lygteåen – en del af Ladegårdsåen – der nu løber i rør under asfalten. På den modsatte side af Lygten er der oprettet en lovlig graffitivæg.

  1. ^ Orientering om status på Masterplan for biblioteker og kulturhuse, Brønshøj og Husum (Webside ikke længere tilgængelig). Mødereferat for Kultur- og Fritidsudvalget, Københavns Kommune, 15. august 2013.

Previous Page Next Page






Lygten Station English Station Lygten Dutch Lygten Station NB

Responsive image

Responsive image