Our website is made possible by displaying online advertisements to our visitors.
Please consider supporting us by disabling your ad blocker.
Maurice Merleau-Ponty
| Maurice Merleau-Ponty Modernismen | |
|---|---|
| |
| Personlig information | |
| Født | Jean Jacques Maurice Merleau-Ponty  14. marts 1908 Rochefort, Frankrig |
| Død | 3. maj 1961 (53 år) 6. arrondissement i Paris, Frankrig, Paris, Frankrig |
| Dødsårsag | Hjerteanfald |
| Gravsted | Cimetière du Père-Lachaise |
| Nationalitet |  Fransk |
| Far | Bernard Merleau-Ponty |
| Ægtefælle | Suzanne Merleau-Ponty |
| Barn | Marianne Merleau-Ponty |
| Uddannelse og virke | |
| Uddannelsessted | lycée Louis-le-Grand, Paris Universitet, École Normale Supérieure |
| Elev af | Émile Bréhier, Alexandre Kojève, Jean Laporte, Léon Brunschvicg |
| Medlem af | comité de lecture des éditions Gallimard (1947) |
| Beskæftigelse | Professor, kunstteoretiker, æstetiker, filosof |
| Fagområde | Filosofi |
| Arbejdsgiver | Collège de France (1952-1961), Paris Universitet, université de Lyon |
| Elever | Claude Lefort, Michel Foucault, Paul Virilio, Paulette Legrand |
| Bevægelse | Strukturalisme, fænomenologi |
| Påvirket af | Martin Heidegger, Edmund Husserl, Karl Marx |
Information med symbolet  hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. | |
Maurice Merleau-Ponty (født 14. marts 1908, død 3. maj 1961) var en fransk eksistentiel fænomenolog. Han var inspireret af Karl Marx og byggede videre på Husserls og Heideggers fænomenologi. Han var associeret med Jean-Paul Sartre og Simone de Beauvoir. De senere år er han blevet kritiseret for at favorisere et hvidt, maskulint og heteronormativt syn på kroppen, der usynliggør kvinder og reproducerer racisme og kolonialisme[1][2][3][4].
Merleau-Ponty lagde vægten på kroppen og den kropslige væren-i-verden som udgangspunkt for erkendelsen af verden, hvilket er et brud med den lange vestlige filosofiske tradition, der tager udgangspunkt i bevidstheden. Ifølge Merleau-Ponty er 'det kropslige cogito' (kropssubjektet) vores grundlæggende eksistensvilkår (kropsligt cogito er et førrefleksivt centrum for tanke og handling). Dette betyder, at kroppen i enhver situation allerede har sanset og skabt mening, før en bevidst refleksion eller tænkning kan finde sted. Den kropslige før-bevidsthed tager på denne måde udgangspunkt i et 'jeg kan', frem for rationalisternes bevidste refleksion: 'jeg tænker', fordi kroppen situerer sig før tanken. Ontologisk set eksisterer krop og bevidsthed derfor ikke som to uafhængige størrelser, men er et og samme: krop i verden. Den eneste måde vi kan opleve denne før-bevidste kropslige situering på er gennem en tilbagevenden til fænomenerne: den umiddelbare eller levede erfaring. Kroppen er, ifølge Merleau-Ponty, som et kunstværk, hvis mangfoldighed af mening indbyder til fortolkning.
Merleau-Ponty beskæftiger sig med kroppens fænomenologi i sit hovedværk Phénoménologie de la Perception, der findes i en delvis dansk oversættelse (Merleau-Ponty, 2009, 2012).
- ^ Irigaray, L. (1993). An ethics of sexual difference. Ithaca, N.Y: Cornell University Press.
- ^ Dorothea Olkowski and Gail Weiss (eds.), Feminist Interpretations of Maurice Merleau-Ponty, Pennsylvania State University Press, 2006,
- ^ Fanon, Frantz. 1986. Black skin, white masks (trans: Markmann, Charles L.). London: Pluto Press.
- ^ The Palgrave Handbook of Race and the Arts in Education redigeret af Amelia M. Kraehe, Rubén Gaztambide-Fernández, 2018
Previous Page Next Page
