Memento | |
---|---|
![]() Filmens logo | |
Overblik | |
Originaltitel | Memento |
Genre | Mysteriefilm, dramafilm, Film noir, gyserfilm, flashback film med flere ![]() |
Instrueret af | Christopher Nolan |
Manuskript af | Christopher Nolan |
Baseret på | Memento Mori ![]() |
Medvirkende | Guy Pearce Carrie-Anne Moss Joe Pantoliano |
Fotografering | Wally Pfister |
Klip | Dody Dorn ![]() |
Musik af | David Julyan |
Produceret af | Jennifer Todd Suzanne Todd |
Distributør | Summit Entertainment |
Udgivelsesdato | 5. september 2000 |
Censur | ![]() |
Længde | 113 min |
Oprindelsesland | USA |
Sprog | Engelsk |
Budget | $9 millioner |
Indtjening | $39 millioner |
Nomineringer og priser | |
The Waldo Salt Screenwriting Award, National Board of Review: Top Ten Films ![]() | |
Links | |
på IMDb | |
på scope.dk ![]() | |
i DFI's filmdatabase ![]() | |
i SFDb ![]() | |
Information med symbolet ![]() |
Memento er en amerikansk psykologisk thriller fra år 2000, skrevet og instrueret af Christopher Nolan. Manuskriptet bygger på en novelle af instruktørens yngre bror, Jonathan. Novellen har titlen "Memento Mori". I filmen spilles hovedrollen som Leonard Shelby, der lider af en form for amnesi, af Guy Pearce. I andre større roller ses Joe Pantoliano som Teddy og Carrie-Anne Moss som Natalie.
Denne film foregår i to forskellige narrative forløb. Det ene forløb vises i sort-hvid og fortælles kronologisk fremadskridende, mens det andet forløb, der vises i farver, er opdelt i sekvenser, der vises i omvendt kronologisk orden. Leonards lidelse betyder, at hans korttidshukommelse svigter, således at han kun kan fastholde erindringer i få minutter. I de sekvenser, der er gengivet i farver, forsøger han at råde bod på sin tilstand [1] ved at skrive sine oplevelser ned på papirlapper. De vigtigste af disse informationer bliver senere foreviget på hans krop hos en tatovør. Den opmærksomme seer er derfor i stand til at skabe kronologi i historien ved at bemærke antallet af tatoveringer, som jo reduceres ved starten af hver ny sekvens. I de sort-hvide sekvenser, som er kronologisk fremadskridende, fortæller Leonard i en række telefonsamtaler en anonym person om baggrunden for den undersøgelse af sin hustrus død, som han er i gang med at foretage. Klippene mellem de to sekvenser medvirker til at give tilskuerne et indtryk af den forvirring, Leonards tilstand har bragt ham i, og usikkerheden om, hvad der egentlig foregår og er foregået tidligere, er en væsentlig del af plottet. En yderligere dimension i filmen er Leonards erindringer om tiden før hustruens død. Disse er indlagt som Flashbacks, primært i de sort-hvide scener, men enkelte glimt er også med i farvesekvenserne. Det er dog et spørgsmål, om en person med hukommelsestab, overhovedet er i stand til at skabe sammenhæng i disse glimt af fortiden, eller om det er glimt af ønsketænkning, disse scener fremstiller.[2] Kombinationen af gyserens spændingsmæssige effekter og den klassiske krimis puslespilsteknik [3] er det middel, instruktøren anvender for at fange seerens opmærksomhed. [4]