Menneske | |
---|---|
Bevaringsstatus | |
Ikke truet (IUCN 3.1)[1] | |
Videnskabelig klassifikation | |
Rige | Animalia (Dyr) |
Række | Chordata (Chordater) |
Underrække | Vertebrata (Hvirveldyr) |
Overklasse | Tetrapoda (Tetrapoder) |
Klasse | Mammalia (Pattedyr) |
Underklasse | Placentalia (Placentale pattedyr) |
Orden | Primates (Primater) |
Underorden | Haplorrhini (Højere primater) |
Infraorden | Simiiformes (Ægte aber) |
Parvorden | Catarrhini (Østaber) |
Overfamilie | Hominoidea (Menneskeaber) |
Familie | Hominidae (Store menneskeaber) |
Underfamilie | Homininae |
Tribus | Hominini (Abemennesker) |
Slægt | Homo |
Art | H. sapiens |
Videnskabeligt artsnavn | |
Homo sapiens Linnaeus 1758 | |
Hjælp til læsning af taksobokse |
Mennesket (Homo sapiens) er den eneste nulevende art af slægten Homo. Mennesket er karakteriseret ved den store hjerne og den oprette gang på to ben, der er unikt blandt primaterne. Ligesom deres nærmeste slægtning chimpansen er mennesket altædende. Det videnskabelige navn Homo sapiens blev givet af Carl von Linné i 1758 og betyder "det tænkende menneske". Mennesket er Jordens mest udbredte art af pattedyr. Siden 1800 er antallet af mennesker steget fra en milliard til over syv milliarder.[2][3] Den samlede biomasse af alle mennesker på Jorden i 2018 er blevet vurderet til cirka 60 millioner tons kulstof, omkring 10 gange mere end alle vildtlevende pattedyr tilsammen.[4] Ordet "menneske" anvendes ofte som modsætning til "dyr", uanset de store biologiske ligheder imellem mennesker og andre primater og pattedyr.