Metamfetamin | |
---|---|
Generelt | |
Systematisk navn | (S)-N-methyl-1-phenyl-propan-2-amin |
Andre navne | Deoxyeferdrin, Methylamfetamin |
Molekylformel | C10H15N |
Molmasse | 149,24 i g/mol |
CAS nummer | [66142-81-2] |
SMILES | CC(CC1=CC=CC=C1)NC |
Egenskaber | |
Smeltepunkt | 175 °C |
Hvis ikke andet er angivet, er data givet for stoffer i standardtilstanden (ved 25 °C, 100 kPa) |
Methamfetamin (Methylamfetamin, amerikansk dagligtale crystal meth) er et stimulerende sympatomimetikum dannet ved at påføre amfetaminmolekylet en methylgruppe, hvorved stoffet er blevet mere fedtopløseligt, så det får en 3-5 gange kraftigere virkning. Den psykiske virkning af stoffet er fuldstændig som amfetamins. Methamfetamin ligner almindelig amfetamin; molekylet er dog blevet substitueret med en methylgruppe på aminogruppen. Derved er stoffet blevet mere lipofilt, hvilket gør stoffet mere potent.
Den typiske måde at indtage amfetamin på, er ved at sniffe stoffet op i næsen. Her passerer det let over næseslimhinden og ind i blodbanen. Efter få minutter vil amfetaminet været nået til hjernen, hvor det øger afgivelsen af transmitterstofferne dopamin og i mindre grad serotonin fra de synaptiske kløfter. Desuden vil amfetamin i store doser blokere genoptagelsen af dopamin og serotonin. Resultatet bliver en længerevarende stimulation af det postsynaptiske neuron.