Mobil | |
---|---|
Virksomhedsinformation | |
Tidligere kaldt |
|
Selskabsform | Børsnoteret selskab (1911–1999) |
Handlet som | MOB[1] |
Branche | Olieindustri |
Forgænger | Standard Oil |
Efterfølger | ExxonMobil |
Grundlagt | 1911 |
Opløst | 1999 |
Hovedsæde | Fairfax, Virginia, USA |
Produkter | Motorolie, benzin |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. |
Mobil er et amerikanskejet varemærke, der gennem tiderne har været benyttet som varemærke af forskellige olieselskaber. Mærket ejes i dag af ExxonMobil.
Mobil udsprang oprindelig af John D. Rockefellers Standard Oil. Da Standard Oil i 1931 blev tvunget til at opdele sig i 34 forskellige uafhængige selskaber, blev etableret Standard Oil Company of New York (forkortet til Socony). Socony fusionerede i 1931 med Vacuum Oil Company, der havde benyttet brandet Mobil. Det fusionerede selskab kaldte sig Socony-Vacuum Oil Company og over tid blev Mobil selskabets primære varemærke og identitet. I 1963 ændrede selskabet navn til Mobil Corporation.
Mobil etablerede sine første tankstationer i Danmark i 1930'erne under Standard-navnet og etablerede senere flere tankstationer under Mobil-navnet.[2]
I 1998 blev Mobil købt af Exxon, og de to største olieselskaber fra opdelingen af Standard Oil blev herefter genforenet i selskabet ExxonMobil.[3][4] Mobil er i dag et varemærke, der benyttes af ExxonMobil. Mærket benyttes primært til salg af motorolie, som eksempelvis Mobil 1, men ExxonMobil driver fortsat tankstationer under Mobilnavnet.