Mobning

Mobning (fra engelsk mobbing, afledt af mob "pøbel, gruppe") er en gruppes længerevarende systematiske drillerier og følelsesmæssige overgreb på en person, som oftest i skolen eller på arbejdspladsen.^[1]

Direkte mobning kan udføres verbalt eller fysisk. Indirekte mobning omfatter hovedsagelig rygtespredning, der isolerer offeret socialt, fordi det skader status og omdømme.

Mobning kan have flere former:

• Fysisk mobning: Slag, spark, lussing, ødelæggelse af ejendele osv.
• Verbal mobning: Trusler, ondsindet drilleri, øgenavne osv.
• Psykisk mobning: Udelukkelse, talende blikke, bagtalelse osv.

En person som aktivt mobber kaldes en mobber. Traditionelt har mobbeforskere, som den fremtrædende svenske Dan Olweus, anset mobberne for personer med stor selvtillid, men en lav evne til medfølelse og medlidenhed. De kan lide den magt- og statusfølelser, de kan få ved at chikanere en anden. For at mobning kan ske, får mobberen som regel hjælp af en «tavs gruppe» (medløbere), mennesker som ser på eller deltager mindre aktivt i mobningen. Denne teori bliver dog kraftigt udfordret af forskningsprojektet Exbus fra Aarhus Universitet 2007-2011. Ifølge den lider både mobbere og "medløbere" af social eksklusionsangst. Mobning opstår således som et fælles tredje for at knytte gruppen tættere sammen. De, som mobber, bekræftes i deres tilhørsforhold til gruppen, mens eventuelle modstandere eller passive tilskuere løber en risiko for at blive de næste ofre. Derfor kan rollen som mobber og offer også skifte fra den ene situation til den anden. Mobberne har altså ikke en lavere evne til empati. Men de kan eventuelt undertrykke denne følelse, idet der opstår en fælles forståelse i gruppen af, at det er i orden at mobbe denne eller hin.

1. ^ Fodnotefejl: Ugyldigt <ref>-tag; ingen tekst er angivet for referencer med navnet mobning ddo