Muse

Denne artikel omhandler muser i den græske mytologi, for band, se Muse (gruppe), for Multiple Streaming Engine, se MuSE

Muse (af græsk mousa fra verbet mimnésko (= jeg mindes, erindrer), knyttet til musernes mor Mnemosyne. Plutark kaldte muserne mneiai, dvs. "minder",^[1]) en af ni muser i græsk mytologi. De er døtre af Zeus og modsat de fleste andre olympiske guder, kendtes de ikke i før-græsk tid. Muserne opstod som selvstændige, mytiske skikkelser, da dyrkelsen af den olympiske gudeverden blev indført. Muserne er angiveligt født ved Olympens fod på sletten Piéria og måtte bosætte sig på selve bjerget. I græsk mytologi er det kun muserne og deres far Zeus, som bærer tilnavnet "olympiske".^[2]

Ordet "muse" beskriver også den person, der inspirerer en kunstner til sine værker.^[3]

De ni olympiske muser er:

• Erató for lyrik, kærlighedsdigte - afbildes med en kithara.^[4]
• Euterpe for fløjtespil og lyrik - afbildes med en fløjte.
• Kalliope for heltedigtning, epos - afbildes med en bogrulle eller skrivetavle.
• Klió for historieskrivning og heltedigt - afbildes med en bogrulle.
• Melpomene for tragediedigtning - afbildes med en tragisk maske.
• Polyhymnia for pantomime og for dansen - svøber sig i sin dragt.
• Terpsichore for sang, dans og korlyrik - afbildes med en lyre.
• Thalía for komediedigtning - afbildes med en komisk maske.
• Uranía for astronomi - afbildes med en stjerneglobus.^[5]

1. ^ Tore Frost: "De ni muser", Græsk åndsliv (s. 29), forlaget Tanum-Norli, Oslo 1983, ISBN 82-518-1805-2
2. ^ Tore Frost: "De ni muser", Græsk åndsliv (s. 29)
3. ^ muse — Den Danske Ordbog
4. ^ "Erato med kithara". Arkiveret fra originalen 12. juli 2021. Hentet 12. juli 2021.
5. ^ muser – Store norske leksikon