Naser Khader | |
---|---|
Medlem af Folketinget | |
Embedsperiode 18. juni 2015 – 1. nov. 2022 | |
Valgkreds | Østjyllands Storkreds (2015-2019) Sjællands Storkreds (2019-2022) |
Embedsperiode 20. nov. 2001 – 15. sep. 2011 | |
Valgkreds | Østre Storkreds (2001-2007) Københavns Storkreds (2007-2011) |
Politisk leder for Ny Alliance (fra august 2008 Liberal Alliance) | |
Embedsperiode 7. maj 2007 – 5. januar 2009 | |
Foregående | Nyt Parti |
Efterfulgt af | Anders Samuelsen |
Personlige detaljer | |
Født | 1. juli 1963 (61 år) Damaskus, Syrien |
Nationalitet | Dansker Syrer |
Politisk parti | Radikale Venstre (1984-2007) Løsgænger (maj-juli 2007) Ny Alliance (2007-2008) Liberal Alliance (2008-2009) Løsgænger (jan.-mar. 2009) Det Konservative Folkeparti (2009-2021) Løsgænger (2021-2022) |
Mor | Sada Abu Khader |
Uddannelse | Cand.polit. Master i teologi[1] |
Uddannelsessted | Københavns Universitet Oehlenschlægersgade Skole Odense Universitet Rysensteen Gymnasium Aarhus Universitet |
Beskæftigelse | Folketingsmedlem, forfatter og foredragsholder.[2] |
Religion | Islam Kristendom (fra 2023) |
Underskrift | |
Links | |
khader.dk | |
Link til Naser Khaders blog | |
Biografi på folketinget.dk | |
Informationen kan være hentet fra Wikidata. |
Naser Khader (arabisk: ناصر خضر, født 1. juli 1963 i Damaskus[2]) er en dansk økonom, teolog, debattør, forfatter, foredragsholder, tidligere radiovært og tidligere politiker med dansk-palæstinensisk og dansk-syrisk baggrund, der var medlem af Folketinget fra 2001 til 2011 og igen fra 2015 til 2022. Han repræsenterede partierne Radikale Venstre (2001-2007), Ny Alliance (2007-2008), Liberal Alliance (2008-2009) og Det Konservative Folkeparti (2009-2011 og 2015-2021), og var løsgænger i Folketinget i tre forskellige perioder.
Khader er ikke mindst kendt for sin rolle under Muhammed-krisen i 2005, hvor han blev populær i en stor del af den danske befolkning for sin optræden, og for sin tid som partistifter og formand for først Ny Alliance og siden Liberal Alliance. Da partiet tog en stærkere liberal kurs, gik stafetten videre til Anders Samuelsen, hvorefter Naser Khader forlod partiet helt i 2009.
Han blev medlem af Det Konservative Folkeparti i 2009, som han repræsenterede i Folketinget fra 2009-2011 og 2015-2021. I august 2021 forlod han partiet efter at være blevet beskyldt for seksuelle krænkelser af fem kvinder for 5-20 år siden. Khader har hele tiden afvist anklagerne. Sagerne endte med påstand mod påstand. Naser Khader er medstifter af Muslim Reform Movement.
Udover sin politikerkarriere har Khader blandt andet været seniorforsker ved den konservative tænketank, Hudson Institute i Washington D.C., hvor han rådgav amerikanske politikere og embedsmænd om politik i Mellemøsten og Europa.
Naser Khader er fraskilt og lever under permanent politibeskyttelse som følge af trusler mod sin person.[3]