National Crime Syndicate var et navn givet af den amerikanske presse til en løst sammensat kriminel organisation bestående af en række amerikanske mafia-familier og andre kriminelle grupperinger. Organisationens primære deltagere var tæt knyttet til den italiensk-amerikanske og den jødisk-amerikanske mafia, men havde også tilknytning til den irsk-amerikanske mafia og andre kriminelle grupperinger. Organisationen blev etableret i 1929 og menes at være ophørt i 1950'erne.
Organisationen etablerede en "udøvende gren", Murder, Inc., der udførte hundredevis af drab på vegne National Crime Syndicate i 1930'erne og 1940'erne.