Natriumklorid

For almindeligt bordsalt, se Husholdningssalt

Natriumklorid
IUPAC-navn Natriumchlorid
Generelt
Andre navne	Natriumchlorid køkkensalt halit stensalt
Molekylformel	NaCl
Molarmasse	58,443 g/mol
Fremtræden	Farveløse/hvide krystaller
CAS-nummer	7647-14-5
PubChem	5234
Kemiske egenskaber
Massefylde	2,165 g/cm3
Opløselighed i vand	35,6 g/100 mL (0 °C) 35,9 g/100 mL (25 °C) 39,1 g/100 mL (100 °C)
Opløselighed	i glycerol, ethylenglycol, myresyre
Smeltepunkt	801 °C
Kogepunkt	1413 °C
Syrestyrkekonstant (pKa)	6,7-7,3
Refraktionsindeks	1,5442 (589 nm)
Struktur
Krystalstruktur	FCC, cF8
Koordinationstal	Oktaedrisk (Na+) Oktaedrisk (Cl-)
Sikkerhed
NFPA 704
Flammepunkt	Ikke-brændbar
LD50	3000–8000 mg/kg (oralt i rotter, mus og kaniner)[1]
Beslægtede stoffer
Andre anioner	Natriumfluorid Natriumbromid Natriumiodid
Andre kationer	Lithiumchlorid Kaliumchlorid Rubidiumchlorid Cæsiumchlorid
Hvis ikke andet er angivet, er data givet for stoffer i standardtilstanden (ved 25 °C, 100 kPa)
v d r

Natriumklorid (natriumchlorid iflg. Kemisk Ordbog) er det kemiske navn for det, som vi kalder salt. Salt som bruges i husholdningen, primært salt til madlavning). Ordet salt brugt om natriumklorid er lidt misvisende, fordi det i fagterminologien bruges om en hel gruppe af kemiske forbindelser kaldet salte, hvoraf det stof man i køkkenet omtaler som "salt", blot er ét enkelt "medlem". Natriumklorid er en ionforbindelse.

1. ^ Martel, B.; Cassidy, K. (2004), Chemical Risk Analysis: A Practical Handbook, Butterworth–Heinemann, s. 369, ISBN 1903996651{{citation}}: CS1-vedligeholdelse: Flere navne: authors list (link)