Et nattog er et persontog, der først og fremmest kører om natten. Nattoget medbringer sove- og liggevogne, også siddevogne kan forekomme som et billigt alternativ i disse tog. Oftest afgår et nattog først på aftenen og ankommer ved sin endestation om morgenen. På længere jernbanestrækninger kan togene også køre i dagtimerne; i så fald anvendes sove- og liggevogne som siddevogne.