Nikolaj Bukharin

Nikolaj Bukharin
Personlig information
Født	9. oktober 1888 Moskva, Rusland
Død	15. marts 1938 (49 år) Henrettelsespladsen Kommunarka, Moskva, Rusland
Dødsårsag	Skudsår
Gravsted	Henrettelsespladsen Kommunarka
Politisk parti	Ruslands Socialdemokratiske Arbejderparti, Sovjetunionens Kommunistiske Parti
Ægtefælle	Anna Larina
Uddannelse og virke
Uddannelses­sted	Første Moskva gymnasium (til 1906, til 1907), Juridisk fakultet ved det kejserlige Moskva Universitet (1906-1911)
Medlem af	All-Union Society of Old Bolsheviks[1], Ruslands Videnskabernes Akademi (fra 1929)
Beskæftigelse	Økonom, journalist, forfatter, filosof, politiker, redaktør
Deltog i	17. kongres af det Kommunistiske Parti i Sovjetunionen, 10. kongres af det Kommunistiske Parti i Rusland (B), 6. kongres af det Russiske Socialdemokratiske arbejderparti, 9. kongres af det Kommunistiske Parti i Rusland (B), 8. kongres af det Kommunistiske Parti i Rusland (B) med flere
Arbejdsgiver	Pravda (1917-1929), Kommunist (1924-1929), Vavilovinstitutet[2]
Arbejdssted	Moskva
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.  [ redigér på Wikidata ]

Nikolaj Ivanovitj Bukharin (russisk: Никола́й Ива́нович Буха́рин, tr. Nikoláj Ivánovitj Bukhárin; født 9. oktober 1888 i Moskva, Det Russiske Kejserrige, død 13. marts 1938 i Kommunarka, Leninskij rajon, Moskva oblast, Sovjetunionen) var en russisk kommunist og sovjetisk politiker.

Bukharins politiske liv begyndte i en alder af seksten, da han med sin livslange ven Ilja Ehrenburg under den Russiske Revolution i 1905 deltog i studenterdemonstrationerne på Moskvas statsuniversitet. I 1906 meldte han sig ind i Ruslands Socialdemokratiske Arbejderparti og allerede i 1908 blev han medlem af ledelsen i Moskva-distriktskomiteen. Efter et ophold i fængsel for politisk virksomhed, blev Bukharin i 1911 forvist Sibirien, hvorfra han kort tid efter rømmede og drog i eksil. Han tilbragte seks år i eksil og arbejdede tæt sammen med andre eksilkolleger Vladimir Lenin og Lev Trotskij. Efter revolutionen i februar 1917 vendte han tilbage til Moskva, hvor hans bolsjevikiske akkreditiver gav ham en høj rang i partiet, og efter oktoberrevolutionen blev han redaktør af bolsjevikkernes avis Pravda.

Inden for det bolsjevikiske parti var Bukharin oprindeligt venstrekommunist, men bevægede sig gradvist til højre fra 1921. Hans stærke støtte til og forsvar af den nye økonomiske politik (NEP) fik ham til sidst at lede højreoppositionen. I slutningen af 1924 havde denne holdning positioneret Bukharin positivt som Josef Stalins vigtigste allierede, hvor Bukharin snart uddybede Stalins nye teori og politik om socialisme i ét land. Fra 1926 til 1929 nød Bukharin stor magt som generalsekretær for Kominterns eksekutivkomité. Stalins beslutning om at gå videre med kollektiviseringen drev imidlertid de to fra hinanden, og Bukharin blev ekskluderet af Politbureauet i 1929.

Da den store udrensning begyndte i 1936, indikerede nogle af Bukharins breve, samtaler og aflyttede telefonopkald illoyalitet. Bukharin blev arresteret i februar 1937 og blev anklaget for at have konspireret for at vælte den sovjetiske stat. Efter en skueproces blev han henrettet i marts 1938.

1. ^ Navnet er anført på engelsk og stammer fra Wikidata hvor navnet endnu ikke findes på dansk.
2. ^ Navnet er anført på svensk og stammer fra Wikidata hvor navnet endnu ikke findes på dansk.