Nyhuse var en bebyggelse i Frederiksborg Slotssogn (tidligere Lynge-Frederiksborg Herred, Frederiksborg Amt), der udviklede sig som forstad til købstaden Hillerød i anden halvdel af 1800-tallet og første halvdel af 1900-tallet. Indtil 1966 var Frederiksborg Slotssogns Kommune en egen sognekommune men blev da indlemmet i Hillerød købstad, og Nyhuse blev en bydel i Hillerød.