Nyre

Nyre
Menneskelige nyrer set bagfra med rygsøjlen fjernet.
Detaljer
System	Urinsystemet og det endokrine system
Arterie	Arteria renalis
Vene	Vena renalis
Nerve	Plexus renalis
Lymfe	Nodi lymphatici lumbales
Identifikatorer
Latin	Ren
Græsk	Nephros
MeSH	A05.810.453
Dorlands /Elsevier	Kidney
TA	A08.1.01.001
FMA	7203
Anatomisk terminologi [redigér på Wikidata]

Nyren (lat. ren (sing.), renes (plu.), græsk. nephros, deraf nefrologi) er en livsnødvendig del af kroppen og dennes urinvej (processen hvor kroppen renser blodet m.m.).

Normalt har et menneske to nyrer. Det er to bønneformede organer, der befinder sig i bughulen og ligger op mod bageste bugvæg. Nyrerne består af en ydre nyrebark og en indre nyremarv. Barken er rødlig og kornet. Marvens udseende er stribet. Marven indeholder 10-15 pyramider, hvis basis vender mod barken og spids (papil) mod nyrebækkenet.

Nyrepapillerne har små åbninger, og gennem disse tømmes den færdige urin ud i nyrebækkenet. Fra nyrebækkenet afgår urinlederen (lat. ureter (sing.), ureteres (plu.)) til blæren, hvor urinen oplagres. Fra blæren leder urinrøret (lat. urethra) urinen ud af kroppen.

Nyrens vigtigste funktioner er at fjerne affaldsstoffer fra blodet og udskille dem med urinen, fjerne tilførte fremmede stoffer fra blodet og ligeledes udskille dem med urinen samt stabilisere det osmotiske tryk i ekstracellulærvæsken.

Basalt set foregår nyrens bearbejdning af blodet og den deraf følgende produktion af urin i to processer: 1. Filtration og 2 Reabsorption.

Filtrationen af blodet medfører en aktiv regulering af blodplasmaet for salte og dermed såvel plasmas som ekstracellulærvæskens osmolaritet, samt opretholdelse af kroppens væskebalance, udskillelse af affaldsstoffer fra organismen og regulering af pH-balancen i organismen.

Ydermere er nyren et endokrint organ (hormonproducerende organ), der producerer erythropoietin (EPO).

Hele det renale blodflow har dermed to mulige skæbner; enten udfiltreres blodets plasma gennem nefroners glomeruli eller også løber det samtidigt med blodets cellulære legemer gennem nyrens karsystem, som følger det pågældende nefrons tubulære system. Undervejs langs nefronet vil der ske en stof- og væskeudveksling mellem det tubulære system og det omkringliggende karsystem. Det er nyrens evne til at styre denne udveksling, som er årsagen til at den er i stand til at udføre størstedelen af sine funktioner. Karsystemet ender ultimativt i v. renalis, som igen tømmer sig i vena cava inferior (den nedre hulvene). Al overskydende væske og solutter (som ikke ender i vena cava inferior og dermed skal udskilles) udledes som urin af nyren gennem nyrebækkenet - pelvis renalis - som tømmer sig i ureter og dermed de nedre urinveje, hvor forløbene er forskellige kønnene imellem.

Nyren gennemstrømmes af mere end 1 liter blod i minuttet og på et døgn ca. 1.700 liter, hvor af 180 filtreres fra og gennemgår adskillige processer, før det bliver til urin og udskilles fra kroppen. En person udskiller mellem en og halvanden liter urin om dagen, men det kan variere alt efter personens væskeindtag, sygdom og fysiske aktiviteter.

Nyrerne har herudover som sagt en endokrin funktion, idet de producerer hormonerne 1,25-dihydroxyvitamin D og erythropoetin (EPO) samt enzymet renin. Renin produceres i det juxtaglomerulære apparat og har en regulerende effekt på blodtrykket. Erythropoetin produceres af interstitialcellerne i nyrernes cortex og har en funktion i forbindelse med dannelsen af røde blodlegemer (erythrocytter). 1,25-dihydroxyvitamin D regulerer absorptionen af calcium i tyndtarmen.