Operation Perch | |||||||
---|---|---|---|---|---|---|---|
Del af Operation Overlord, invasionen i Normandiet | |||||||
Centaur IV-kampvogn fra Royal Marines Armoured Support Group i nærheden af Tilly-sur-Seulles |
|||||||
|
|||||||
Parter | |||||||
Storbritannien | Nazi-Tyskland | ||||||
Ledere | |||||||
Bernard Montgomery[4] Miles Dempsey[5] Gerard Bucknall[5] | Leo Geyr von Schweppenburg[6] Sepp Dietrich[6] |
||||||
Styrke | |||||||
1 panserdivision[1][3] 2 infanteribrigader[2][7] 2 panserbrigader[1][3][7] | 3 panserdivisioner[8][9] 1 infanteridivision[8] 1 tung kampvognsbataljon[10] |
||||||
Tab | |||||||
Ukendte | Ukendte |
Operation Perch var en britisk offensiv under 2. Verdenskrig, som fandt sted mellem den 7. og 14. juni 1944 under Operation Overlord – invasionen i Normandiet. Offensiven havde til formål at omringe og erobre den tyskbesatte by Caen, som var et vigtigt allieret mål i de første trin af Operation Overlord. En kombination af intens tysk modstand og fejltagelser i toppen af den britiske hærledelse betød, at operationen ikke nåede sit mål.
Det var oprindelig meningen, at Operation Perch skulle finde sted straks efter den britiske landgang på strandene, og skulle omfatte en fremrykning af 30. korps til sydøst for Caen. Dette afhang af, at Caen hurtigt blev befriet, men tre dage efter invasionen var byen stadig på tyske hænder, og operationen blev ændret. Perch blev udvidet til at omfatte 1. Korps og blev til et knibtangsangreb med det formål at erobre Caen. Det startede dagen efter landgangen med, at 30. korps trængte sydpå, indtil det kom i kamp med stærke tyske styrker ved byen Tilly-sur-Seulles, der skiftede hænder adskillige gange inden den endeligt blev befriet. 1. korps' østlige fremstød blev igangsat to dage senere fra Orne brohovedet, der var blevet etableret på D-dag af britiske styrker under Operation Tonga, men fremstødet kom ikke langt overfor beslutsom tysk modstand og konstante modangreb. Da tabene voksede, og der ikke var udsigt til et umiddelbart tysk sammenbrud, blev offensiven øst for Caen opgivet den 13. juni.
I mellemtiden havde amerikansk pres mod vest åbnet et hul i den tyske linje. I et forsøg på at holde fronten flydende blev 7. panserdivision trukket ud af kampene ved Tilly-sur-Seulles og sendt gennem hullet i et angreb i flanken, der havde til formål at tvinge tyskerne til at falde tilbage. Efter to dages intense kampe, som bl.a. omfattede slaget ved Villers-Bocage, blev divisionens stilling den 14. juni vurderet til ikke at kunne holdes, og den blev trukket tilbage. Der blev udformet planer om at genoptage offensiven, når 7. panserdivision havde modtaget forstærkninger, men planerne blev opgivet, da en alvorlig storm i Den engelske kanal i alvorlig grad forstyrrede de allieredes landsætning af tropper og forsyninger.
Både beslutningen om at udnytte hullet i fronten og håndteringen af det efterfølgende slag har været genstand for kontroverser. Historikerne er generelt enige om, at på grund af fejltagelser på divisions- og korpsniveau i den engelske hær, blev en tidlig mulighed for at erobre Caen spildt; men for at stoppe offensiven var tyskerne blevet tvunget til at indsætte deres kraftigste panserreserver i en defensiv rolle, hvor de led store tab og ikke kunne indgå i en modoffensiv.
<ref>
-tag; ingen tekst er angivet for referencer med navnet Taylor9
<ref>
-tag; ingen tekst er angivet for referencer med navnet FortyPg36
<ref>
-tag; ingen tekst er angivet for referencer med navnet Buck23
<ref>
-tag; ingen tekst er angivet for referencer med navnet Stacey142
<ref>
-tag; ingen tekst er angivet for referencer med navnet Buckley24
<ref>
-tag; ingen tekst er angivet for referencer med navnet Reynolds71
<ref>
-tag; ingen tekst er angivet for referencer med navnet Pg247
<ref>
-tag; ingen tekst er angivet for referencer med navnet Forty29
<ref>
-tag; ingen tekst er angivet for referencer med navnet Reynolds99100