Panserslaget ved Kursk | |||||||||
---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
Del af 2. verdenskrig | |||||||||
![]() 2 SS Panserdivision med Tiger I kampvogn |
|||||||||
|
|||||||||
Parter | |||||||||
![]() | ![]() |
||||||||
Ledere | |||||||||
![]()
| ![]()
|
||||||||
Styrke | |||||||||
912.460 mand[1] 2.928 kampvogne[1] 9.966 kanoner og mortérer[2] 2.110 kampfly[3] | 1.910.361 mand[4] 5.128 kampvogne[4] 25.013 kanoner og mortérer[2] 2.792[5][c] til 3.549[6][d] kampfly |
||||||||
Tab | |||||||||
Operation Citadel 54.182 mand[7] 323 kampvogne og stormartilleri[8] 159 fly[7][9] ~500 kanoner[10] Slaget ved Kursk 203.000 tilskadekomne[11] 760 kampvogne og stormartilleri[12] 681 fly[13] | Operation Citadel 177.847 mand[14] 1.614[14] – 1.956[15] kampvogne og stormartilleri 459[14] – 1.961[15] fly 3.929 kanoner Slaget ved Kursk 863.303 tilskadekomne[16][h] 6.064 kampvogne og stormartilleri[17][i] 1.626 fly[14] 5.244 kanoner[14] |
Panserslaget ved Kursk var et slag under 2. verdenskrig mellem tyske og sovjetiske styrker på Østfronten nær Kursk (450 km sydvest for Moskva) i Sovjetunionen i juli og august 1943. Den tyske offensiv havde kodenavnet Operation Citadel (tysk: Unternehmen Zitadelle) og førte til et af de største panserslag i historien, Slaget ved Prokhorovka. Den tyske offensiv blev imødegået af to sovjetiske modoffensiver, Operation Polkovodets Rumjantsev (russisk: Полководец Румянцев) og Operation Kutuzov (russisk: Кутузов). For tyskerne var slaget den sidste strategiske offensiv, de var i stand til at gennemføre på Østfronten. For Sovjetunionen gav den afgørende sejr for Den Røde Hær det strategiske initiativ i resten af krigen.
Tyskerne håbede at svække de sovjetiske styrkers mulighed for en offensiv i løbet af sommeren 1943 ved at afskære et stor del af styrkerne, de forudså ville være forlagt i det sovjetiske fremskudte frontafsnit ved Kursk.[18] Ved at indtage Kursk ville de samtidigt forkorte den tyske front[19] og lette presset på deres overanstrengte styrker. Planen indbefattede omringning af Den Røde Hær gennem en knibtangsmanøvre ved at bryde igennem den nordlige og sydlige flanker af det fremskudte frontafsnit.[20] Den tyske ledelse mente, at en sejr her ville genoprette Tysklands styrke og forbedre prestigen hos Tysklands allierede, som overvejede at trække sig ud fra krigen.[21] Samtidigt regnede tyskerne med at et stort antal af sovjetiske soldater ville blive fanget i manøvren, og efterfølgende som krigsfanger kunne blive brugt til slavearbejde i Tysklands våbenindustri.[19]
Den Røde Hær havde efterretninger om de tyske planer, blandt andet fra Enigmakodede meddelelser opsnappet og dekrypteret af den britiske efterretningstjeneste. Flere måneder før angrebet havde Sovjetunionen kendskab til angrebet på Kursk og byggede forsvar i dybden for at kunne modstå de tyske panserspydspidser.[22] Tyskerne forsinkede startdatoen for offensiven, mens de ventede på nye våben, især af den nye Panther-kampvogn, men også et større antal af tunge Tiger-kampvogne.[23][24][25] Hitler var orienteret om, at planen var blevet kompromitteret, men var sikker på, at de 200 nye Panther V-kampvogne ville kunne gennemtvinge en sejr alligevel. Dette gav den Røde Hær tid til at konstruere en serie af dybe, defensive linjer. De defensive forberedelser omfattede minefelter, befæstninger, planlagte artilleriildzoner og stærke antitank-stillinger, der strakte sig omkring 300 km i dybden.[26] Derudover blev mobile, sovjetiske styrker flyttet bort fra fronten, og store reserver blev samlet til strategiske modoffensiver.[27]
Slaget om Kursk var første gang, en tysk, strategisk offensiv var blevet standset, før den kunne bryde igennem fjendens forsvar.[28][29] Selvom den sovjetiske hær var lykkedes med vinteroffensiven tidligere på året, var modangrebet efter det tyske angreb dens første succesrige, strategiske sommeroffensiv i krigen.[30]
Fodnotefejl: <ref>
-tags eksisterer for en gruppe betegnet "lower-alpha", men der blev ikke fundet et tilsvarende {{reflist|group="lower-alpha"}}, eller et afsluttende </ref>
-tag mangler
<ref>
-tag; ingen tekst er angivet for referencer med navnet Glantz_House2004(1)
<ref>
-tag; ingen tekst er angivet for referencer med navnet Glantz_House1995
<ref>
-tag; ingen tekst er angivet for referencer med navnet Bergstrom2007(1)
<ref>
-tag; ingen tekst er angivet for referencer med navnet Glantz_House2004(3)
<ref>
-tag; ingen tekst er angivet for referencer med navnet Bergstrom2007(2)
<ref>
-tag; ingen tekst er angivet for referencer med navnet Zetterling_Frankson(2)
<ref>
-tag; ingen tekst er angivet for referencer med navnet Frieser_Schmider(1)
<ref>
-tag; ingen tekst er angivet for referencer med navnet Glantz_House2004(2)
<ref>
-tag; ingen tekst er angivet for referencer med navnet Clark2012(1)
<ref>
-tag; ingen tekst er angivet for referencer med navnet Frieser_Schmider(2)
<ref>
-tag; ingen tekst er angivet for referencer med navnet Zetterling_Frankson(1)
<ref>
-tag; ingen tekst er angivet for referencer med navnet Frieser_Schmider(3)
<ref>
-tag; ingen tekst er angivet for referencer med navnet Bergstrom2008
<ref>
-tag; ingen tekst er angivet for referencer med navnet Krivosheev(1)
<ref>
-tag; ingen tekst er angivet for referencer med navnet Frieser_Schmider(4)
<ref>
-tag; ingen tekst er angivet for referencer med navnet Krivosheev(2)
<ref>
-tag; ingen tekst er angivet for referencer med navnet Krivosheev(3)
<ref>
-tag; ingen tekst er angivet for referencer med navnet Glantz1999(1)
<ref>
-tag; ingen tekst er angivet for referencer med navnet Healy2008(1)
<ref>
-tag; ingen tekst er angivet for referencer med navnet Nipe2010(1)
<ref>
-tag; ingen tekst er angivet for referencer med navnet Healy2008(2)