Passiv rygning

Denne artikel bør gennemlæses af en person med fagkendskab for at sikre den faglige korrekthed.

Med udtrykket passiv rygning betegner man den påvirkning af tobaksrøg, som ikke-rygende udsættes for, når de sig i eller i omegnen af rum, hvor der ryges. Det er vanskeligt at foretage præcise målinger, der dokumenterer påvirkningen i forhold til afstanden mellem ryger og ikke-ryger, men det er påvist, at røgpartikler stadig befinder sig i et rum adskillige timer efter, at der er blevet røget i det. Passiv rygning kan altså finde sted, selv om der er en betydelig tidsforskydning mellem rygning og ikke-rygerens ophold i samme lokale^[1] Ikke-rygere oplever typisk irritation af øjne og slimhinder i halsen, hoste, hovedpine samt lugtgener. Når man bliver udsat for passiv rygning, kan man også blive ramt af de mere fremadrettede og kroniske sygdomme. Man har således som passiv ryger en forøget risiko for udsættelse af lungekræft, hjerte-karsygdomme samt luftvejssygdomme. De danske sundhedsmyndigheder estimerer, at 300 - 500 danskere dør årligt af passiv rygning.^[2]

1. ^ Jævnfør Astma-allergiforbundets hvidbog om passiv rygning Arkiveret 27. september 2007 hos Wayback Machine, specielt side 12-14
2. ^ Patienthaåndbogen:sundhedsskader ved passiv rygning. Hentet den 4. marts 2020