Peipus

Peipussøen Peipsi-Pihkva järv Чудско-Псковское озеро
Overblik
Land	Estland  Rusland
Tilløb	Emajõgi og Velikaja
Afløb	Narva
Oplandsareal	47.800
Overfladeareal	3.555 km²
Middeldybde	7,1 m
Maks. dybde	15 m
Vandvolumen	25 km³
Vandspejlskote	30 moh.

Peipus (estisk: Peipsi-Pihkva järv, russisk: Псковско-Чудское озеро, Чудско-Псковское озеро) er en stor sø på grænsen mellem Estland og Rusland. Peipus er Europas fjerde største ferskvandssø, med et areal på 3.555 km².^[1] Kun Ladoga, Onega og Vänern er større i Europa. Af det samlede areal er 1.570 km² (44 %) del af estisk territorium; resten tilhører Rusland.

Søen er det som er tilbage af en større sø som lå i området under en istid.

Peipus er en lavvandet sø, med største dybde på 15 meter og gennemsnitsdybde på 7 meter. Omkring 30 floder og bække løber ud i Peipus. De fleste er ganske små. Størst er floden Emajõgi, som løber ind i Peipus fra Võrtsjärv i vest. I nord løber floden Narva ud af Peipus og til havet i Den Finske Bugt. Tre af de ellers små øer i søen er : Piirissaar, Kolpin og Kamenka.

Peipussøen består af tre dele:

• Den store sø – estisk Peipsi järv eller Suurjärv, russisk Tsjudskoje ozero (Чудское озеро) – på 2.610 km² i nord, og i nogle kortværk fremstillet den som den egentlige Peipussøen,
• Den varme sø – estisk Lämmijärv, russisk Tjoploje ozero (Тёплое озеро) – på 235 km² i midten,
• Pskovsjøen – estisk Pihkva järv, russisk Pskovskoe ozero (Псковское озеро) – på 710 km² i syd, den del som udelukkende er i russisk farvand. Før Fredsaftalen i Tartu af 1920 var hele vestbredden del af Estland (som da var en del af Rusland).

Fordi søen er så lavvandet kan den nå op på temperaturer omkring 22 °C om sommeren. Peipussøen er derfor en populær badesø. Badeturismen er for det meste i nord, hvor strandene har brede sandklitter bag smukke skovbælter – ikke mindst mellem de estiske småsbyer Kauksi og Vasknarva. Her er der en del campingpladser, men udenfor den let tilgængelige nordbred er der ikke mange turistfaciliteter.

Om vinteren fryser søen normat til. Den maksimale istykkelse har den som regel i marts, hvor den når op på mellem 50 og 60 cm.

Snesmeltningen om foråret kan hæve vandspejlet med op til én meter, hvilket indebærer en forbigående arealudvidelse på 780 km² med oversvømmelser af den for det meste tynd befolkede strandzone.

Fiskeriet i søen er rigt. De vigtigste fiskearter er aborre, brasen, sandart, skalle og helt (sik). Fiskeriet på søen er en gennemsnitlig fangst på 10.000 ton fisk/år. Men søen er forurenet efter udslip af miljøgifte, især fra landbruget i Sovjet-tiden, men nu er situationen bedre.

De største byer ved søen er Mustvee og Kallaste mod vest, på estiske side, og Gdov mod syd, på russisk side. Den sidstnævnte ligger imidlertid ikke helt nede ved søen, men ved floden Gdovka to kilometer før dens udløb i søen.

1. ^ World Water Assessment Programme; Kofi A. (FRW) Annan (2003). The United Nations World Water Development Report. Berghahn Books. s. 404. ISBN 9781571816276.