Philip K. Dick Amerikansk litteratur Postmodernismen | |
---|---|
![]() | |
Personlig information | |
Pseudonym | Richard Phillipps, Jack Dowland ![]() |
Kæle/øgenavn | Phil ![]() |
Født | Philip Kindred Dick ![]() 16. december 1928 ![]() Chicago, Illinois, USA ![]() |
Død | 2. marts 1982 (53 år) ![]() Santa Ana, Californien, USA ![]() |
Dødsårsag | Slagtilfælde ![]() |
Gravsted | Riverside Cemetery ![]() |
Nationalitet | ![]() |
Bopæl | Santa Ana Fullerton ![]() |
Søskende | Jane Charlotte Dick ![]() |
Ægtefæller | Tessa B. Dick (1973-1977), Jeanette Marlin (1948-1948), Kleo Mini (1950-1959), Anne Williams Rubinstein (1959-1965), Nancy Hackett (1966-1972) ![]() |
Børn | Laura Leslie, Christopher Dick, Isa Dick Hackett ![]() |
Uddannelse og virke | |
Uddannelsessted | University of California, Berkeley, Berkeley High School ![]() |
Beskæftigelse | Essayist, science fiction-forfatter, forfatter, filosof, romanforfatter ![]() |
Fagområde | Litterær aktivitet, science fiction, science fiction litteratur, essay ![]() |
Kendte værker | Øjet i himlen, A Scanner Darkly, Dr. Bloodmoney eller Hvordan Vi Kom Videre Efter Bomben, Drømmer androider om elektriske får?, Ubik med flere ![]() |
Genre | romaner/noveller |
Bevægelse | Postmoderne litteratur ![]() |
Nomineringer og priser | |
Udmærkelser | John W. Campbell Memorial Award for Best Science Fiction Novel (1975), Graoully d'or du meilleur roman étranger (1979), Kurd Lasswitzpris (1985), Hugo Award for Best Novel (1963), Hugo Award for Best Dramatic Presentation (1983) med flere ![]() |
Signatur | |
![]() | |
Information med symbolet ![]() |
Philip Kindred Dick (født 16. december 1928 i Chicago, Illinois, død 2. marts 1982 i Santa Ana, Californien), ofte kendt under sine initialer, PKD, var en amerikansk science fiction-forfatter. Selvom han i sin levetid blev hædret af samtidige forfattere som Stanislaw Lem, Robert A. Heinlein og Robert Silverberg, blev han først for alvor kendt efter sin død.
Som et forvarsel til cyberpunk-genren, anvendte Dick den anomiske verden i Californien i mange af sine værker, med basis i egne erfaringer, i romaner som A Scanner Darkly. Hans kritikerroste roman, Manden i den store fæstning (The Man in the High Castle), slog bro mellem genrene kontrafaktisk historie og science fiction, hvilket gav ham en Hugo-pris for bedste roman i 1963. Han skrev også en række noveller og mindre værker, som blev udgivet i pulp-tidsskrifter. Dick valgte at skrive om folk han elskede, og placere dem i fiktive verdener hvor han stillede spørgsmålstegn ved virkeligheden ved ideer og institutioner. "I mit forfatterskab stiller jeg endda spørgsmålstegn ved universet; jeg spekulerer højlydt på om det er virkeligt, og jeg spekulerer højlydt på om vi alle er det," skrev Dick.
Hans romaner og noveller anvender hyppigt handlingselementer som alternative universer og simulacra, med almindelige arbejdere som figurer, frem for en galaktisk elite. "Der er ingen heltegeringer i Dicks bøger," skrev Ursula K. Le Guin, "men der er helte. Man kommer til at tænke på [Charles] Dickens: det afgørende er almindelige menneskers ærlighed, konstans, venlighed og tålmodighed."
Dicks historier udvikler sig ofte til surrealistiske fantasier, hvor figurerne opdager at deres daglige verden er en illusion, hidrørende fra udefrakommende påvirkning eller fra en upålidelig fortællers omskiftelighed. "I hele hans forfatterskab er der en grundlæggende forudsætning om, at der ikke kan være én enkelt objektiv virkelighed," skriver Charles Platt. "Alt er et spørgsmål om opfattelse. Der er en tilbøjelighed til ændrede forudsætninger. En hovedperson oplever måske, at han udlever en andens persons drømme, eller han kommer i en medicinfremkaldt tilstand, der faktisk giver mere mening end den virkelige verden, eller han kommer over i et helt andet univers."
Han skrev i alt omkring 120 noveller og over 40 romaner, og anses for at være en af de mest betydende science fiction-forfattere.