Philipp Lenard | |
---|---|
Personlig information | |
Født | Philipp Eduard Anton von Lenard 7. juni 1862 Bratislava, Slovakiet |
Død | 20. maj 1947 (84 år) Messelhausen, Baden-Württemberg, Tyskland |
Gravsted | Messelhausen |
Politisk parti | NSDAP |
Ægtefælle | Katharina Lenard |
Uddannelse og virke | |
Uddannelsessted | Gymnasium Grösslingová[1], Ruprecht-Karls-Universität Heidelberg (til 1886) |
Elev af | Robert Wilhelm Bunsen |
Medlem af | Militærforbund for tysk kultur, Kungliga Vetenskapsakademien, Ungarsk Videnskabsakademi, Det Preussiske Videnskabsakademi, Heidelbergs Videnskabelige Akademi (1909-1934) med flere |
Beskæftigelse | Universitetsunderviser, fysiker, opfinder |
Fagområde | Fysik |
Arbejdsgiver | Budapest Universitet for Teknologi og Økonomi, Ruprecht-Karls-Universität Heidelberg, Bonns Universitet, Christian-Albrechts-Universität, RWTH Aachen, Universitetet i Wrocław |
Arbejdssted | Heidelberg |
Nomineringer og priser | |
Udmærkelser | Matteucci-medaljen (1896), Rumfordmedaljen (1896), Franklin Medal (1932), Nobelprisen i fysik (1905), Goldenes Parteiabzeichen der NSDAP med flere |
Nobelpris | Fysik 1905 |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. |
Philipp Eduard Anton von Lenard (født 7. juni 1862 i Pressburg, Ungarn, død 20. maj 1947 i Messelhausen[2]) var en tysk fysiker, som leverede bidrag inden for atomfysikken og forskning omkring kondenserede stoffer . Han fik Nobelprisen i fysik i 1905 for sit arbejde med katodestråler.[3]
Lenard huskes desuden som en stærk nationalist og tilhænger af den nazistiske ideologi. Han hævdede, at tysk eller arisk fysik var af højere værdi end anden forskning i fysik, og han angreb i den forbindelse blandt andet Albert Einsteins forskning.[4]