Politik i Antikkens Rom |
---|
Perioder |
|
Folkeforsamlinger |
Almindelige magistrater |
Særlige magistrater |
Politiske institutioner |
Forfatning |
Romerret |
Senatus consultum ultimum |
Titler og hæder |
Del af historieportalen |
Plebejerforsamlingen (Latin: Concilium Plebis), undertiden også omtalt som det Plebejerrådet, Det Plebejiske Råd eller Folkets Råd, var hovedforsamlingen for det almindelige folk (plebejerne) i den Romerske Republik. Forsamlingen fungerede som en lovgivende/retslig forsamling,[1] hvorigennem plebejerne kunne vedtage lovgivning (kaldet plebiscit), vælge plebejertribuner samt plebejiske ædiler og afholde retssager. Plebejerforsamlingen blev oprindeligt organiseret på baggrund af kurie (eller curia), men i 471 f.Kr. blev der vedtaget et organisationssystem baseret på boligområder eller stammer (tribus eller triber).[2] Plebejerforsamlingen mødtes normalt ved Comitiums brønd og kunne kun indkaldes af plebejertribuner. Patricierne var udelukket fra forsamlingen.