Polykrates, søn af Aiakes, var tyran over øen Samos fra 538 f.Kr. til 522 f.Kr. Han var en foretagsom regent, der opmuntrede handel, sørøveri, kunst og ingeniørvirksomhed. Tidens største græske poet, Anakreon, og den største af ingeniørerne, Eupalinos fra Megara, holdt begge til ved hans hof. Han skal også have sendt Pythagoras ud på diplomatiske ærinder for sig.[1] I dag er Samos by opkaldt efter Pythagoras (Pythagorion).