Proton | |
---|---|
Klassificering | |
Fermion Hadron Baryon Nukleon | |
Generelle egenskaber | |
Sammensætning | 2 up-kvarker, 1 down-kvark |
Interaktion(er) | Gravitation, Elektromagnetisme, Svag og Stærk kernekraft |
Symbol | p |
Antipartikel | Antiproton |
Fysikke egenskaber | |
Masse | 1,672621637(83)×10−27 kg 938,272013(23) MeV/c2 1,00727646677(10) u |
Elektrisk ladning | +1 e |
elektrisk dipolmoment | <<5,4×10-24 e·cm |
Elektriske polarisering | 1,20(6)×10−3 fm3 |
Magnetisk moment | 2,792847351(28) μN |
Magnetisk polarisering | 1,9(5)×10−4 fm3 |
Spin | ½ |
Isospin | ½ |
Paritet | +1 |
Levetid | >1036 år (stabil) |
Historie | |
Forudsagt | Rutherford (1920) |
Opdagelse | Chadwick (1932) |
Protonen er en positivt ladet subatomar partikel, som findes i atomkernen i alle grundstoffer. I brintatomer er der én proton i kernen. Ioniseret brint benævnes inden for kemi som H+, og stofmængdekoncentration af H+ bestemmer pH. Inden for astrofysik betegnes neutral brint (1 proton + 1 elektron) med HI, og ioniseret brint (et brintatom, som har afgivet sin elektron) HII, hvor I og II står som romertal.
Protonens masse er kg (bestemt 2008.11), hvilket svarer til MeV/c2, eller 1,007276 u, og dens elektriske ladning er Coloumb. Denne værdi kaldes elementarladningen og betegnes e.