Psykose Klassifikation | |
---|---|
Information | |
Navn | Psykose |
Medicinsk fagområde | Psykiatri |
MedlinePlus | 001553 |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. | |
Psykose (fra græsk ψυχή "psyche" dvs. sind, og -οσις "-osis" dvs. sygdomstilstand), rent sprogligt oversat sindssygdom (psykose) eller sindssyge (psykotisk), er et psykiatrisk begreb for en sindstilstand, hvor personen har mistet kontakten til "virkeligheden", dvs. vedkommendes tolkning af omverdenen er blevet privat i så høj en grad, at andre mennesker ikke ville kunne forstå det.[1] Psykosen inddeles i daglig tale i to slags former[hvilke?]: Hvis man er psykotisk, beskrives en tilstand, hvor man på grund af sygdom eller forgiftning har en svækket realitetssans.[2] Eksempelvis er man psykotisk, hvis man har vrangforestillinger om at blive forfulgt eller har syns- eller hørehallucinationer.[3] Ved en psykose lider man oftest under en sygdom som eksempelvis skizofreni eller paranoid psykose,[2] omend også enklere tilstande som søvnmangel og forgiftninger kan give psykoser.
En psykose kan opstå pludseligt eller komme gradvist; symptomer varierer ofte fra individ til individ og kan endda ændre karakter med tiden.[4] Nogle af de mest typiske symptomer inkluderer vrangforestillinger, tankeforstyrrelser, hallucinationer, humørændringer[4] og manglende sygdomserkendelse.[5]