Ragnarok

For alternative betydninger, se Ragnarok (flertydig). (Se også artikler, som begynder med Ragnarok).

Ragnarok

Verdens endeligt i nordisk mytologi 

Moderne kunstnerisk skildring af Odin og Fenrir ved ragnarök. 

Begivenhed i nordisk mytologi, fiktivt slag 

Del af	nordisk mytologi
Belig­gen­hed	Vigrid
Attested in	Ældre Edda, Yngre Edda

Ragnarok (oldnordisk: Ragnarökr) er i germansk og nordisk religion betegnelsen for en række begivenheder, som fører til verdens undergang. Ordet betyder Gudernes skæbne og betyder, at de magtfulde guder vil dø under det sidste og afgørende slag med deres fjender. Ragnaroksmyten er beskrevet i det anonyme digt Völuspá og Snorre Sturlasons Edda,^[2] men der er mange andre referencer til eskatologi fra hele det germanske område.

Ragnarok indledes af naturkatastrofer, der kulminerer i en fimbulvinter, som varer tre år i træk, uden somre imellem. Herefter vil guderne på den ene side bekæmpe jætterne sammen med kaosuhyrerne. De fleste kæmpende vil dø, også de største guder. Slaget afsluttes af en verdensomspændende brand, hvorefter Jorden vil synke ned i havet. En ny og frisk Jord stiger op, befolket af de få overlevende af gudernes slægter og et menneskepar. Ragnarok var et vigtigt element i den nordiske verdensforståelse, der har betydning for tolkningen af mange forhold i den nordiske kultur. Betegnelsen blev gjort berømt af Richard Wagner, der kaldte sidste del af Nibelungens ring^[3] "Götterdämmerung", se Ragnarok (opera).

1. ^ Fazio, Moffet, Wodehouse (2003:201).
2. ^ Simek (2007:260).
3. ^ Lindow (2001:254).