Ravningbroen blev bygget af vikingerne under Kong Harald Blåtand i året 980. Den målte næsten 760 meter i længden og fem meter i bredden over Ravning Enge ved Vejle Å, 10 km syd for Jelling.
Den er dendrokronologisk blevet dateret til 980'erne, formodentlig første halvdel,[1][2][3] omend denne datering er omdiskuteret.[4] Broen er dermed omtrent samtidig med Trelleborgene. Som disse har den kun været i brug i en kort periode (ca. fem år). Opførelsen, der har krævet en betydelig organisatorisk indsats og teknisk kunnen, tilskrives Harald Blåtand, der også menes at stå bag opførelsen af Trelleborgene. Først i 1935 blev der med Lillebæltsbroen bygget en længere bro i Danmark.
<ref>
-tag; ingen tekst er angivet for referencer med navnet Ramskou3